Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 til L 49 efter ønske fra Trine Bramsen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 49:
Såfremt ministeren mener, at ordene ”med sikkerhed” vil føre til en reel
stramning af udvisningsreglerne, mener ministeren så også at ordene ”med
fuldstændig sikkerhed” vil betyde en yderligere reel stramning af
udvisningsreglerne?
Svar:
Regeringen ønsker med lovforslaget at understrege, at det er uacceptabelt, at
udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet.
Det fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at flere kriminelle
udlændinge skal udvises, og at udvisning alene skal undlades, hvor det med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise. I
sådanne tilfælde skal udlændingen udvises betinget.
Domstolene skal således udvise, hvis domstolenes skøn munder ud i, at udvisning
ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det er min opfattelse, at en tilføjelse af ordet ”fuldstændig” ikke vil gøre en
forskel, da indsættelsen af ordene ”med sikkerhed” allerede sender et klart og
tydeligt signal om, at domstolene skal gå helt til kanten af de internationale
forpligtelser, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge.
5. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13761
155528
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1