Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 45
Offentligt
1705038_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 16. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 45, forslag til lov om ændring af lov
om hold af heste (Ændring af opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, ændring af
indretningsmæssige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold samt indførelse af undtagelse fra
krav om håndtering af visse heste), stillet den 7. december 2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 4
”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger til § 28, stk. 2, 1. pkt. i
lov om hold af heste, der indebærer, at alene personer med den relevante faglige uddannelse dertil kan
foretage beskæring og lægge beslag på heste. Det ønskes, at ændringsforslaget skal træde i kraft
således, at der bliver en passende indfasningsperiode.”
Svar
Et ændringsforslag med det anførte indhold vil kunne udformes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
L 45 om ændring af lov om hold af heste
(Ændring af opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, ændring af indretningsmæssige krav,
ændring af krav om fold og adgang til fold samt indførelse af undtagelse fra krav om håndtering af
visse heste)
Af><, tiltrådt af><
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Ændring af opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, ændring af indretningsmæssige krav,
ændring af krav om fold og adgang til fold, indførelse af krav om uddannelse til beskæring og
anlæggelse af beslag og indførelse af undtagelse fra krav om håndtering af visse heste)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag 2]
Til § 1
2)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 45 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at alene personer med den relevante faglige uddannelse dertil kan fortage beskæring og lægge beslag på heste, til miljø- og fødevareministeren
»01.
§ 28, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste må kun foretages af personer, der har den
relevante faglige uddannelse hertil.«
[Krav om faglig relevant uddannelse til at foretage beskæring og anlægge beslag på heste]
Til § 2
3)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3.
§ 28, stk. 2, 1. pkt., som affattet med denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar
2027.«
[Udskudt ikrafttræden af uddannelseskrav til at foretage beskæring og anlægge beslag på
heste]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at der stilles et krav om, at anlæggelse af beslag på heste samt
beskæring af heste kun må foretages af personer, der har en relevant faglig uddannelse.
Ved en relevant faglig uddannelse forstås, indtil andet måtte blive fastsat efter § 28, stk. 2, 2. pkt.,
erhvervsuddannelsen til beslagsmed, som reguleres i bekendtgørelse nr. 221 af 9. marts 2016 om
erhvervsuddannelsen til beslagsmed (med senere ændringer). Uddannelsen består af et grundforløb,
der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem
praktikperioder (mesterlære) og skoleforløb på Beslagskolen i Taastrup. Varigheden af hele
uddannelsen er 4 år og 6 måneder, inklusiv et grundforløb.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om uddannelse først træder i kraft den 1. januar
2027.
Baggrunden for at udskyde ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring af bestemmelsen er at give
mulighed for i en passende indfasningsperiode at få uddannet et så tilstrækkeligt antal beslagsmede, at
det med en rimelig sandsynlighed må antages, at behovet herfor er dækket. Indfasningsperiodens
længde skal således ses i lyset af, at erhvervsuddannelsen til beslagsmed, jf. bemærkningerne til nr. 1
tager 4 år og 6 måneder. Da der er tale om mesterlære, kan antallet af lærerpladser desuden være en
begrænsende faktor.”
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget.
Den foreslåede ændring vil, selv med en meget lang indfasningsperiode, kunne medføre risiko for en
væsentlig reduktion i udbuddet af beslagsmede i Danmark. Det fremgår af den uddannelsesguide, der
er omtalt i min samtidige besvarelse af spørgsmål 3 til L 45, og som redegør for uddannelsen til
2
L 45 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at alene personer med den relevante faglige uddannelse dertil kan fortage beskæring og lægge beslag på heste, til miljø- og fødevareministeren
beslagsmed og om jobmuligheder, at der er tale om et lille fag, og at der uddannes ganske få
beslagsmed årligt. Der er ingen garanti for, at uddannelsen til beslagsmed i årene fremover vil opleve
en så stor stigning i tilgang til uddannelsen, at et landsdækkende behov vil kunne dækkes, når det
foreslåede uddannelseskrav træder i kraft. Jeg kan derfor frygte, at et uddannelseskrav vil føre til et
øget prisniveau på beskæring og beslag. Dette vil kunne friste eller tvinge hesteejere til at lade deres
heste beskære/beslå meget sjældnere, og konsekvensen kan dermed blive ringere velfærd for hestene.
Endvidere vil det foreslåede uddannelseskrav kunne bevirke, at der bliver en endnu mere skæv
fordeling af uddannede beslagsmede, end tilfældet er i dag. Der er allerede nu områder af landet, især i
Jylland, hvor der er mangel på beslagsmede.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 2 til L 45.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
3