Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 45
Offentligt
1694296_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 29. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 45, forslag til lov om ændring af lov
om hold af heste (Ændring af opbindingsperiode for gruppeopstaldede heste, ændring af indretnings-
mæssige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold samt indførelse af undtagelse fra krav om
håndtering af visse heste), stillet den 28. november 2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 1
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser der er for hestes trivsel, når der går alene uden social
kontakt.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Heste er fra naturens side flokdyr og har derfor et naturligt behov for kontakt til artsfæller. Under
naturlige forhold lever heste i grupper med tæt kontakt til hinanden. Gruppen består typisk af en en-
kelt hingst og et antal hopper med afkom eller af unghingste og hingste, der af en eller anden grund
ikke har en gruppe hopper. Gruppedannelsen må ses som en overlevelsesstrategi, fordi hestene ved at
leve i grupper opnår en række fordele, herunder vedrørende fødesøgningsadfærd og beskyttelse mod
rovdyr. Dette betyder, at selv den lavest rangerende hest er beskyttet af gruppen.
Selvom heste i dag primært holdes i trygge omgivelser som sports- eller hobbydyr er deres sociale ad-
færd forholdsvis uændret trods mange generationers domesticering. Heste kan blive utrygge og nervø-
se ved at være alene. Der synes dog at være forskel på heste, idet nogle bedre kan håndtere en situati-
on, hvor de holdes alene, end andre.
For en række adfærdselementer, herunder kommunikation og adfærd overfor andre heste, kræves
indlæring. Denne indlæring er især vigtig i føllets eller plagens første leveår, hvilket også er baggrun-
den for, at lovforslaget indeholder et forslag om, at føl og plage, indtil de er et år gamle, skal på fold
med artsfæller.”
For så vidt angår heste i al almindelighed foreslås der på nuværende tidspunkt ikke indført et krav om,
at alle hestehold skal bestå af minimum to heste, idet behovet for artsfællekontakt må afvejes overfor
andre hensyn. Som nævnt i lovforslaget vil der blive igangsat en undersøgelse, der skal give en indika-
tion af, hvor mange hestehold i Danmark der alene består af én hest. Når dette er undersøgt nærmere,
kan det på den baggrund vurderes, om der skal indføres et lovkrav om, at ethvert hestehold skal bestå
af mindst to heste.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk