Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 44, forslag til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet stillet den 24.november af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 5 til L 44
”I forlængelse af ministerens svar på L 44- samrådsspørgsmål A-C bedes ministeren oplyse, hvad
udflytningen af Natur- og miljøklagenævnet til Nævnets Hus koster.”
Svar
Den 19. oktober 2016 har Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjort faktaark vedr. udflytning af
statslige arbejdspladser. Det fremgår af faktaarket, at Natur- og Miljøklagenævnet skønner, at udgifter
til flytning af nævnet til Viborg samlet forventes at udgøre 34,8 mio. kr.
Skønnet vedrører personalerelaterede omkostninger (bl.a. rejser, befordringsudgifter og
fratrædelsesgodtgørelse), flytte- og etableringsomkostninger, herunder bl.a. etablering og reetablering
af lejemål, samt omkostninger til personalepolitiske tiltag.
Herudover sættes der ekstraordinært ind med 23 mio. kr. til en task force med 30 ekstra medarbejdere
og ekspertbistand fra Kammeradvokaten, så den opståede sagspukkel i Natur- og Miljøklagenævnet
kommer ud af verden i løbet af 2017. Regeringen ønsker med de ekstra midler at prioritere bl.a.
sagerne om kystsikringsprojekter og andre samfundsøkonomisk vigtige sager. Det er ambitionen, at
disse sager kan løses inden sommeren 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk