Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1725080_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 56 ad L 41 stillet af udvalget den 23. januar
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringens forventninger til imple-
menteringen af 4. hvidvaskdirektiv er, for så vidt angår spilområdet i øv-
rige EU-lande.
Svar:
Spørgsmålet vedrører lovforslagets regulering af spilområdet, som henhø-
rer under Skatteministeriets ressort.
Jeg har derfor indhentet følgende svar fra Skatteministeriet, som jeg i det
hele kan henholde mig til:
”Først og fremmest skal det anføres, at alle EU-lande senest den 26. juni
2017 skal gennemføre 4. hvidvaskdirektiv i national ret.
I henhold til direktivet kan EU-landene undtage spil med lav risiko for
hvidvask helt eller delvist fra hvidvaskreglerne. Kasinospil kan ikke und-
tages. I forbindelse med vurderingen af spillene skal EU-landene tage
hensyn til en overordnet risikoanalyse, der udarbejdes af EU-
Kommissionen. Da de enkelte spil er meget forskelligt reguleret i EU-
landene, vil alle lande givetvis også tage særlige nationale forhold i be-
tragtning i vurderingen.
Ud fra en foreløbig udgave af EU-Kommissionens overordnede risiko-
analyse, Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitets
(SØIK) nationale risikoanalyse for hvidvask fra 2015 samt Skatteministe-
riets og Spillemyndighedens viden og erfaring med spillene, er det Skat-
teministeriets vurdering, at lotto, skrabespil, spil på gevinstgivende spil-
leautomater, klasselotteri, almennyttigt lotteri og lokale puljevæddemål
kan undtages fra hvidvaskloven. Udbud af væddemål anses derimod for at
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om en risikobaseret tilgang ikke fordrer, at al udbud af spil i Danmark omfattes af loven, til erhvervsministeren
2/2
medføre en høj risiko for hvidvask, således at spillet ikke kan undtages,
hverken helt eller delvist, fra hvidvaskreglerne.
Skatteministeriet er ikke bekendt med, hvilke spil de enkelte EU-lande vil
undtage fra nationale hvidvaskregler. Det forventes dog, at de andre EU-
lande vil have tilsvarende risikovurdering af væddemål, som derfor for-
ventes at blive omfattet af de nationale hvidvaskregler.
Skatteministeriet er ikke bekendt med de enkelte EU-landes fortolkninger
af de specifikke bestemmelser i 4. hvidvaskdirektiv. Som det fremgår af
svaret på spørgsmål 31, L 41, samling 2016/2017, hvortil der henvises,
har nogle EU-lande oplyst, at deres nationale hvidvaskregler vil gælde
for spiludbydere med national tilladelse til udbud af spil.”
Med det ændringsforslag, jeg har stillet, understreges den risikobaserede
tilgang på spilområdet. Det fremgår også deraf, at udenlandske udbydere,
der har en spiltilladelse i Danmark, skal anses som etableret her i landet,
og er derfor omfattet af de danske hvidvaskregler på lige fod med danske
spiludbydere, for så vidt angår deres aktiviteter i Danmark.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen