L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

6. januar 2017

Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 41 stillet af udvalget den 17. novem-

ber 2016.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/11-16 fra Poul-Erik

Haagensen, Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen, statsaut. revi-

sionsanpartsselskab, jf. L 41 - bilag 7.

Svar:

I revisionsfirmaets henvendelse er der stillet en række spørgsmål, primært

i relation til whistleblowerordninger, jf. nedenfor.

En whistleblowerordning kan etableres på flere forskellige måder. En

virksomhed kan f.eks. oprette en intern ordning, hvor ansatte via en sær-

lig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette virksomhedens poten-

tielle eller faktiske overtrædelser af lovgivningen.

Ordningen kan oprettes såvel elektronisk, f.eks. via et anonymt indberet-

ningsskema på virksomhedens hjemmeside, eller fysisk, f.eks. via en

postkasse et sikkert og diskret sted i virksomheden.

En virksomheds ordning kan ligeledes etableres via en ekstern udbyder,

som er specialiseret i whistleblowerordninger, og som på vegne af virk-

somheden modtager indberetningerne og videreformidler disse til virk-

somheden. Endeligt kan en whistleblowerordning etableres via kollektiv

overenskomst, hvor den relevante faglige organisation udbyder ordnin-

gen.

Whistleblowerordning – antal ansatte

Ad spørgsmål 1

Indehavere af personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber,

er ikke ansatte i en virksomhed, hvorfor de ikke skal anses som værende

”ansat” i forhold til kravene om whistleblowerordning i lovforslaget.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren

2/3

Ad spørgsmål 2

En medarbejdende ægtefælle skal ikke betragtes som ansat, medmindre

ægtefællen er ansat i virksomheden, herunder har en ansættelseskontrakt,

og/eller modtager vederlag for sit personlige arbejde.

Ad spørgsmål 3

Lovforslaget sondrer ikke mellem kategorier af ansatte i virksomhederne.

Det betyder, at alle ansatte, der har en ansættelseskontakt med virksom-

heden, herunder eksempelvis ansatte uden direkte kundekontakt, interne

administrationsmedarbejdere m.fl., omfattes af lovforslaget.

Det betyder, at alle ansatte skal have mulighed for at anvende en virk-

somheds whistleblowerordning, og at alle ansatte indgår i den samlede

opgørelse af virksomhedens ansatte.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke ansat og er derfor ikke omfattet. Rengø-

ringspersonale, der ikke er ansat af virksomheden, men af et særskilt ren-

gøringsselskab, er heller ikke omfattet.

Ad spørgsmål 4

Alle ansatte skal have mulighed for at indberette faktiske overtrædelser

og potentielle overtrædelser af lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme til virksomheden. Det er ikke afgø-

rende, om de ansatte er ansat på fuldtid eller deltid.

Ad spørgsmål 5

Ved vurdering af, om der skal etableres en whistleblowerordning, er det

ikke relevant om indehaveren ejer mere end én virksomhed, der tilsam-

men har flere end fem ansatte. Det afgørende er, hvor mange ansatte, der

er i den enkelte virksomhed.

En virksomhed med flere end fem ansatte kan ifølge lovforslaget, jf. be-

svarelsen af spørgsmål 1, også anvende en ordning, som er etableret ved

kollektiv overenskomst fremfor at oprette sin egen whistleblowerordning

i virksomheden.

Ad spørgsmål 6

Lovforslagets krav om en whistleblowerordning finder ikke anvendelse

på netværk, som defineret i bekendtgørelsen om godkendte revisorers og

revisionsvirksomheders uafhængighed eller andre former for samarbejde

mellem virksomhederne.

Det er alene virksomheder og personer, som defineret i lovforslagets an-

vendelsesområde som forpligtes til at have en whistleblowerordning i

medfør af lovforslaget.

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren

3/3

Det er således ikke relevant for bestemmelsens anvendelsesområde, om

de enkelte virksomheder i medfør af anden lovgivning i øvrigt har etable-

ret sig i et eller flere netværk med andre virksomheder inden for samme

branche eller med andre brancher.

Øvrige spørgsmål

I forhold til sammenligningen mellem grænsen for, hvornår der skal etab-

leres en whistleblowerordning i henhold til lovforslaget og grænserne i

årsregnskabsloven fsva. regnskabsklasser, skal det bemærkes, at hensyne-

ne bag grænserne i årsregnskabsloven er nogle andre end dem, som ligger

til grund for reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

finansiering af terrorisme.

Grænsen i lovforslaget på de fem ansatte, svarer til den generelle grænse

for tilsvarende ordninger på det finansielle område, som er fastsat i den

politiske aftale bag Bankpakke 6.

Det bemærkes i øvrigt, at ansatte i virksomheder med under fem ansatte

har mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-

ser til tilsynsmyndighedernes whistleblowerordninger. På denne måde

sikres disse ansatte muligheder for at bevare deres anonymitet ved indbe-

retning af en virksomheds overtrædelser til den relevante tilsynsmyndig-

hed.

For så vidt angår samspillet med hvidvasklovens krav om en whistleblo-

werordning og whistleblowerordningen efter revisionsloven, stiller lov-

forslaget ikke krav om, at der etableres to særskilte ordninger, såfremt der

etableres én whistleblowerordning, som lever op til kravene i revisionslo-

ven og i lovforslaget.

I forhold til henvendelsens afsluttende bemærkninger vedrørende bereg-

ningerne af lovforslagets BNP-effekter, kan det oplyses, at det på bag-

grund af skønnet over de løbende administrative byrder og løbende øvrige

efterlevelseskonsekvenser er vurderet, at det strukturelle niveau for brut-

tonationalproduktet på længere sigt vil blive reduceret i størrelsesordenen

0,7 mia. kr. som følge af lovforslaget. I det omfang de nye regler kan

dæmme op for den skatteunddragelse, sorte økonomi m.v., vil forslaget

have positive virkninger på samfundsøkonomien, som ikke er medtaget i

vurderingen.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen