Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1699505_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 41 stillet af udvalget den 10. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/11-16 fra Finansrådet,
jf. L 41 – bilag 4.
Svar:
Med det fremsatte lovforslag ændres reguleringen fra en primært regelba-
seret regulering til en mere risikobaseret regulering. Det er en fleksibilitet
som den finansielle sektor har efterspurgt, og som jeg noterer mig, at Fi-
nansrådet i sin henvendelse også omtaler som positiv.
Hvidvasklovgivningen er et omfattende regelsæt, fordi der er behov for en
effektiv indsats for at imødegå finansiering af terrorisme og skatteunddra-
gelse. For at gøre reglerne nemmere at gå til, vil jeg sikre, at der bliver
udarbejdet en ny vejledning til loven. Den skal sætte ord på, hvordan den
risikobaserede tilgang kan udmøntes i praksis, så der nemmere kan diffe-
rentieres mellem kundernes risikoprofiler.
Jeg lægger op til, at det samarbejde og den tætte dialog, der har været
mellem Erhvervsministeriet og bl.a. Finansrådet under lovforslagets udar-
bejdelse, fortsætter, for at sikre en hensigtsmæssig og smidig gennemfø-
relse af reglerne.
Jeg vil nedenfor nærmere kommentere de fire elementer, som Finansrådet
rejser i sin henvendelse.
Risikobaseret tilgang hos myndigheder
Finansrådet stiller spørgsmål ved, om den risikobaserede tilgang reelt
også vil blive gennemført i praksis hos tilsynsmyndighederne.
Som det fremgår af lovforslaget, omfatter ændringen fra det nuværende
regelbaserede system til et mere risikobaseret system også tilsynsmyndig-
hederne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/11 fra Finansrådet, til erhvervs- og vækstministeren
2/4
Jeg kan bekræfte, at det bl.a. vil betyde, at tilsynsmyndighederne skal lade
virksomhederne udøve det skøn, som de har efter lovforslaget. Det inde-
bærer eksempelvis, at tilsynsmyndighederne i forbindelse med konkret
tilsynsaktivitet over for en virksomhed skal tage udgangspunkt i virksom-
hedens vurdering af, om en given kundekreds er kategoriseret som lavri-
siko.
I de tilfælde, hvor en virksomhed har benyttet sig af lovforslagets fleksi-
bilitet, men foretaget en forkert risikovurdering af et område, vil tilsyns-
myndigheden alene give en ”risikooplysning”, og dermed ikke et påbud,
hvis virksomhedens risikovurdering er dokumenteret.
Samtidig er det vigtigt, at de omfattede virksomheder benytter sig af den
øgede fleksibilitet, og reelt differentierer mellem kunderne i forhold til
dokumentationskrav m.v.. Der vil derfor efter lovens ikrafttræden løbende
blive fulgt op på, at lovens intentioner reelt manifesterer sig i praksis.
Organisatoriske ændringer
Det fremgår af Finansrådets henvendelse, at der er tvivl om, hvorvidt den
hvidvaskansvarlige, der efter lovforslaget skal udpeges, samtidig kan væ-
re en del bankens compliancefunktion, sådan som det er tilfældet mange
steder i dag.
Som det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget tilsigtes der ikke med
lovforslaget indført krav om, at de omfattede virksomheder skal foretage
organisatoriske ændringer. Der stilles således ikke med lovforslaget krav
om, at der etableres særskilte enheder med ansvar for hvidvask og terror-
finansieringsområdet.
Der vil således også fremover være mulighed for, at flere opgaver kan
varetages af den samme complianceenhed eller af den samme person.
Som hidtil vil eventuelle interessekonflikter skulle håndteres ved hjælp af
kompenserende foranstaltninger til sikring af, at der gennemføres den
ønskede kontrol med et givent område.
Der vil derfor fremover gælde de samme regler til indretning af finansiel-
le virksomheder som i dag.
Politisk eksponerede personer (PEP’er)
Finansrådet peger i sin henvendelse på udfordringerne ved fremover at
skulle kontrollere og overvåge ikke kun udenlandske, men også inden-
landske politisk eksponerede personer (PEP’er), herunder de administra-
tive byrder forbundet hermed.
Kravet følger direkte af 4. hvidvaskdirektiv. Formålet med reglen er at
sikre, at personer, som anses for at være en udsat personkreds i forhold til
 L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/11 fra Finansrådet, til erhvervs- og vækstministeren
3/4
bestikkelse og forsøg på bestikkelse, bliver fulgt tættere end andre kun-
der.
Jeg vil sikre, at der efter lovforslagets ikrafttræden bliver udarbejdet en
særskilt vejledning vedrørende PEP’ere, således at det bliver nemmere for
virksomhederne at forstå, hvordan de skal håndtere reglerne.
Derudover kan jeg oplyse, at direktivets regler om indenlandske PEP’er er
taget op til drøftelse igen blandt EU-landene i forbindelse med forhand-
lingerne om en revision af 4. hvidvaskdirektiv. Det er her foreslået, at der
gives medlemslandene mulighed for at anvende reglerne proportionalt ud
fra en risikobetragtning. Regeringen støtter dette forslag.
Tilbagemeldinger fra SØIK og øget myndighedssamarbejde
Erhvervsministeriet har indhentet bidrag herom fra Justitsminisiteriet.
Justitsministeriet har til brug for bidraget indhentet et bidrag fra Rigsad-
vokaten, der har oplyst følgende:
”I den henvendelse, som der henvises til i spørgsmålet, peger Finansrådet
blandt andet på antallet af hvidvaskunderretninger, der sendes fra de fi-
nansielle institutter til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internati-
onal Kriminalitet (SØIK), på ressourcer hos de relevante myndigheder til
gennemgang af underretningerne og på behovet for at sikre tilbagemel-
dinger til de underrettende institutter.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
SØIK, som blandt andet har oplyst følgende:
”Hvidvasksekretariatet hos SØIK har til formål at modtage, analysere og
videreformidle underretninger fra de indberetningspligtige virksomheder
mv. om mulig hvidvask af udbytte fra strafbare forhold og finansiering af
terrorisme.
Det er SØIK’s forventning, at Hvidvasksekretariatet som følge af den nye
hvidvasklov vil modtage et stigende antal hvidvaskunderretninger.
Blandt andet som følge heraf vil der pr. 1. januar 2017 ske en reorganise-
ring af sekretariatet. Sekretariatet vil i den forbindelse styrke den del af
samarbejdet med de underretningspligtige, der vedrører den mere gene-
relle tilbagemelding på underretningerne med henblik på, at de underret-
ningspligtige i endnu højere grad får kendskab til risikoområder og nye
tendenser på hvidvaskområdet.”
For så vidt angår spørgsmålet om ressourcer kan jeg supplerende oplyse,
at lovforslaget, som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 4,
vil medføre et øget ressourcetræk hos SØIK blandt andet som følge af et
 L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/11 fra Finansrådet, til erhvervs- og vækstministeren
4/4
øget antal hvidvaskunderretninger og anmeldelser og krav om udarbej-
delse af nationale risikovurderinger. Udgifterne hertil afholdes inden for
den eksisterende økonomiske ramme.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen