Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 38 ad L 40 stillet af udvalget den 28. marts
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre, at hjemmesiderne bliver kontrolleret så det
sikres, at ikke-finansielle låneudbydere lever op til bestemmelsen om, at
forbrugere, der vil optage et lån hos en ikke-finansiel virksomhed, klart
og tydeligt skal oplyses om alle relevante oplysninger om lånet, herunder
oplysninger om oprettelsesgebyrer, rente, ÅOP, det samlede beløb, der
skal betales, og løbetiden på lånet, samt at oplysningerne bliver vist på en
fremtrædende måde, så de både er til at se og læse for forbrugerne. Her-
under bedes oplyst, hvem der skal kontrollere, og hvilke instrumenter der
skal stilles til rådighed for denne kontrol.
Svar:
Det er Forbrugerombudsmanden, der håndhæver markedsføringsloven,
herunder reglerne om de oplysninger, som virksomhederne skal give til
forbrugerne, når de markedsfører låne- og kredittilbud, jf. lovforslagets §
18. Forbrugerombudsmanden er uafhængig.
Forbrugerombudsmanden kan tage sager om overtrædelse af markedsfø-
ringsloven op på eget initiativ eller på baggrund af klager sendt til For-
brugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden kan blandt andet an-
lægge sag om forbud og påbud, hvis virksomhederne ikke overholder
markedsføringsloven. Hvis et forbud eller påbud ikke efterleves, kan
virksomhederne ifalde straf i form af bøde eller fængsel.
Jeg ved, at Forbrugerombudsmanden allerede i dag har fokus på området,
og i 2017 har offentliggjort en vejledning om reglerne for markedsføring
af kredit til forbrugere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen