Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
7. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 4 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 2:
J.nr. 16/09207/2016-6040
”Vil ministeren redegøre for lovforslagets enkeltelementer i tabelform, hvor det op-
lyses, hvorvidt enkeltdelene kan have positive og/eller negative økonomiske kon-
sekvenser for de berørte grupper?”
Svar:
Jeg vedlægger hermed skema (bilag 1), som redegør for de persongrupper, der med
præciseringerne i lovforslaget får en ændret retsstilling.
Som det fremgår af vedlagte skema, er der kun en enkelt gruppe, der stilles dårlige-
re. Det er modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse under 18 år, hvor
der pr. 1. juli 2016 på landsplan var 116 personer, heraf modtog de 70 integrations-
ydelse. En person stilles alene ringere i det omfang uddannelseshjæl-
pen/integrationsydelsen, særlig støtte og boligstøtte samlet set ligger over den en-
keltes kontanthjælpsloft.
Personer i kontanthjælpssystemet under 18 år har hele tiden været omfattet af kon-
tanthjælpsloftet. Efter gældende regler skal boligstøtten fordeles med en forholds-
mæssig andel til hvert husstandsmedlem fyldt 18 år forud for beregningen af den
samlede hjælp, der reduceres under loftet. Derfor får kontanthjælpsmodtagere un-
der 18 år (og boligstøttemodtagere under 18 år) efter gældende regler ikke tildelt en
forholdsmæssig andel af boligstøtten. Det ændres der på med lovforslaget, så de
fremadrettet får tildelt en forholdsmæssig andel af boligstøtten. Personer under 18
år i kontanthjælpssystemet er sidestillet med voksne i adgangen til ydelser og med
lovforslaget sikrer vi derfor nu, at de også sidestillet med voksne i relation til kon-
tanthjælpsloftet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen