Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 05-12-2016
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 243896
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (L 38) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil ministeren i forbindelse med lovforslagets ikrafttrædelse stille krav om, at der
ved salg af håndkøbslægemidler via internettet tilbydes en rådgivning til forbrugerne,
der er tilsvarende de rådgivningsmuligheder, der i dag findes ved køb af håndkøbslæ-
gemidler på apotekernes hjemmesider?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Lægemiddelstyrelsen om en
udtalelse.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om
liberalisering af håndkøbslægemidler, jf. Folketingtidende 2000-2001, A, side 5536,
(lov nr. 493 af 7. juni 2001), at Lægemiddelstyrelsen skal foretage en konkret vurde-
ring af alle lægemidler, der ikke er receptpligtige, for at bestemme om det enkelte
lægemiddel sundhedsmæssigt forsvarligt kan sælges uden for apotekervæsenet.
Lægemiddelstyrelsen oplyser også, at der i denne vurdering bliver lagt vægt på, om
lægemidlet i almindelighed kan anvendes af forbrugerne uden de rådgivningsmulig-
heder, der tilbydes på apoteksenheder med faguddannet personale, og den generelle
risiko for, at lægemidlet kan misbruges eller bruges forkert eller uhensigtsmæssigt.
Forhold som pakningsstørrelse, lægemiddelform og styrke m.m. vil indgå i vurderin-
gen, og derfor vil det kunne forekomme, at nogle pakningsstørrelser, lægemiddel-
former og styrker af et lægemiddel undtages fra apoteksforbehold, mens andre for-
bliver apoteksforbeholdte. Der foretages også en vurdering af, om der skal fastsættes
grænser for, hvor mange pakninger af et lægemiddel, der kan sælges til en kunde.
Lægemiddelstyrelsen oplyser videre, at det for lægemidler, der er blevet godkendt til
salg i detailhandlen af Lægemiddelstyrelsen, er blevet vurderet, at rådgivning ikke
findes nødvendig. Ved salg af liberaliserede lægemidler online, skal indlægssedlen gø-
res tilgængelig online. Vurderer borgeren i forbindelse med køb af liberaliserede læ-
gemidler, at denne ønsker yderligere information end den indlægssedlen indeholder,
vil borgeren kunne købe lægemidlerne på apoteket, hvor yderligere information er
mulig.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det er vurderet, at der ikke er behov at stille krav om
faglig rådgivning i forbindelse med salg af håndkøbslægemidler i detailhandlen, på
tankstationer og lign.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen ovenfor oplyste.