Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38
Offentligt
1695428_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 240119
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan forbruget af smertestillende håndkøbslæge-
midler pr. forbruger har udviklet sig, siden det i forbindelse med liberaliseringen blev
muligt at sælge i detailhandelen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Sundhedsdatastyrelsen om en
udtalelse.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at forbruget af smertestillende i håndkøb købt i
håndkøb pr. forbruger ikke kan opgøres, da salget her netop sker uden recept (og
forbrugeren ikke oplyser CPR) og derfor ikke indberettes til Lægemiddelstatistikregi-
steret personhenførbart.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at det fremgår af Medstat (Medstat indeholder in-
formationer om al salg af lægemidler i Danmark), at den solgte mængde af svage
smertestillende pr. 1000 indbygger pr. døgn samlet set er faldet fra 51,1 DDD i 2011
og 2012 til 19,8 DDD i 2014 og 21,5 DDD i 2015. Dette skyldes formentlig, at store
pakker af svage smertestillende lægemidler pr. 30. september 2013 blev gjort recept-
pligtige.
En oversigt i udviklingen i salget ses nedenfor.
L 38 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om redegørelse for, hvordan forbruget af smertestillende håndkøbslægemidler pr. forbruger har udviklet sig, siden det i forbindelse med liberaliseringen blev muligt at sælge i detailhandelen, til sundheds- og ældreministeren
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsdatastyrelsen ovenfor oplyste.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Zoheeb Iqbal
Side 2