Skoleforeningerne for de frie skoler
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Kære skoleforeninger for de frie skoler
Tak for jeres henvendelse fra den 11. november 2016, hvor I giver ud
tryk for jeres bekymringer i forbindelse med implementeringen af initia-
tiverne bag de to politiske aftaler fra hhv. den 18. marts og 10. maj 2016.
Det er vigtigt for en succesfuld udmøntning af initiativerne at have jer
tæt med ind over i processen. Derfor har Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet (STUK) også været i dialog med jer om implementeringen på
fire afholdte møder fra august til november 2016. Og jeg kan forstå, at I
på møderne er blevet præsenteret for foreløbige versioner af udkast til
udmøntningen af initiativerne med henblik på at få input fra jer.
I har fremsendt jeres bekymringer til Børne- og Undervisningsudvalget
over bl.a. nogle af de elementer, som I er blevet præsenteret for på jeres
sidste møde med STUK den 7. november. Det gælder et oplæg til mulige
indikatorer til det risikobaserede tilsyn med frihed og folkestyre og et
udkast til en styrket digital tilsynserklæring.
Lad mig slå fast, at de frie skoler fortsat har mulighed for at give en un-
dervisning, der stemmer overens med skolens egen overbevisning og
tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse hermed. Både stå mål
med-kravet og frihed og folkestyre-kravet er omfattet af dette friheds-
princip. Det betyder også, at STUK både i det nuværende og det fremad-
rettede tilsyn med frie grundskoler vil være opmærksom på, at lovens
krav kan nås på forskellige måder. Der vil heller ikke blive ændret ved, at
den lokale tilsynsførende i tilsynserklæringen kan forholde sig til skolens
profil og beskrive, hvordan skolen lever op til lovens krav.
Jeg kan oplyse, at STUK på baggrund af dialogen med jer har taget jeres
bekymringer vedr. den tilsynsførendes opgaver i relation til skolens be-
styrelse til efterretning, så det punkt udgår af den digitale tilsynserklæring,
og undersøger hvorvidt skolens revisor kan varetage opgaven i stedet.
21-11-2016