Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36
Offentligt
1686511_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
”Af den politiske aftale af 18. marts 2016, der ligger til grund for lov-
forslaget, fremgår det, at mulighederne for som en del af tilsynet at ind-
føre indikatorbaserede screeninger i forhold til frihed og folkestyrekravet
skal undersøges.
Vil ministeren oplyse, hvad der er baggrunden for, at disse screeninger
ikke er nævnt i lovforslaget, hvorvidt ministeren påtænker at indføre
indikatorbaserede screeninger i forhold til frihed og folkestyre-kravet,
hvilke indikatorer der i givet fald skal indgå, og hvorvidt indførelsen af
screeningerne efter ministerens opfattelse vil kræve lovændringer?”
Svar:
Det følger af § 9 f i friskoleloven, at ministeren for børn, undervisning
og ligestilling fører tilsyn med stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-
kravet, mål for undervisningen, og at undervisningssproget er dansk,
medmindre skolen har fået godkendt et andet undervisningssprog end
dansk. Dette almindelige tilsyn udføres i praksis af Styrelsen for Under-
visningen og Kvalitet og omfatter følgende typer tilsyn: Det nuværende
risikobaserede tilsyn med en indikatorbaseret screening med stå mål
med-kravet, tematiske tilsyn og enkeltsagstilsyn.
Der er således hjemmel i friskolelovens § 9 f til at udvide den nuværende
indikatorbaserede screening til også at omfatte indikatorer for frihed og
folkestyre, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at beskrive initiativet i
lovforslaget.
10-11-2016
L 36 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvad der er baggrunden for, at de indikatorbaserede screeninger i forhold til frihed og folkestyre-kravet ikke er nævnt i lovforslaget, og hvorvidt disse påtænkes indført, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Det kan i øvrigt oplyses, at i overensstemmelse med aftalen af 18. marts
2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v. har Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet igangsat et arbejde med at undersøge, om
det eksisterende risikobaserede tilsyn kan udvides til også at kunne iden-
tificere skoler, som potentielt har udfordringer med efterlevelse af frihed
og folkestyre-kravet. I denne proces inddrager Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet relevante ministerier og øvrige myndigheder med hen-
blik på at klarlægge de juridiske og økonomiske rammer. De frie skolers
foreninger vil desuden på et møde i november 2016 blive præsenteret for
en foreløbig bruttoliste over mulige indikatorer, som kan indgå i scree-
ningen.
Når afdækningen er gennemført, vil der blive udarbejdet et konkret løs-
ningsforslag til, hvordan et risikobaseret tilsyn med indikatorer for frihed
og folkestyre kan udformes. Dette løsningsforslag vil i overensstemmelse
med aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grund-
skoler m.v. blive forelagt aftalekredsen.
Hvis det – mod forventning og afhængigt af de indikatorer, som udvikles
– viser sig at være behov for en ændring af friskoleloven, er dette nævnt
som en mulighed i aftalen af 18. marts 2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby