Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 34
Offentligt
1707235_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
<enhed>
J.nr. SVANA-J.nr.
Den23. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 82 til L 34, forslag til lov om ændring af lov
om vandplanlægning og forskellige andre love (inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af
vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb
samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet) stillet den 19. december 2016 af Miljø- og
Fødevareudvalget.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 82 til L 34
Vil ministeren redegøre for hvor mange kilometer vandløb, der ville have været omfattet af
vandområdeplanerne, hvis man tog udgangspunkt i kriterierne jf. DCE rapporten (”Opdatering af
naturfaglige kriterier for afgrænsning af vandløb”) vedr. de reviderede naturfaglige kriterier
(vandløbshældning, slyngningsgrad og generelle fysiske forhold)?
Svar
Det kan indledningsvist oplyses, at Aarhus Universitet ikke har leveret et sæt endelige kriterier for
afgrænsning af vandløb, men alene "byggeklodser", der kan bidrage til den politiske beslutning om,
hvordan kriterierne skal fastlægges. Jeg forstår derfor spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor
mange km vandløb der er omfattet af det nye udkast til teknisk afgrænsning, som kommuner og
vandråd skal virkelighedstjekke. Det kan oplyses, at der forventes at være mellem 17.500 og 18.100
km. Når det ikke for nuværende kan angives mere præcist, skyldes det, at det endelige antal km først
vil kunne fastlægges, når der er sket endelig datakørsel, og det er sikret, at der kan arbejdes i hele
vandløbssystemer.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk