Kirkeudvalget 2016-17
L 30
Offentligt
1694773_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 17. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 29)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om den bornholmske folkekirkepræst, der udtaler sig i
artiklen ”Jeg forholder mig bare til Bibelen”, bragt i Politiken, den 8. maj 2016,
lever op til det folkekirkelige decorumkrav, når han udelukkende accepterer
skilsmisse: ”(…) ved utroskab eller ved frafald af den kristne tro.”, og ikke i an-
dre tilfælde, og om folkekirkepræsten lever op til det folkekirkelige decorum-
krav, når han i samme artikel afviser at vie fraskilte?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg oplyse, at jeg ikke er bekendt med den omhandlede ar-
tikel, der efter det oplyste skulle være bragt i Politiken den 8. maj 2016. Artik-
len var ikke vedlagt spørgsmålet, og Kirkeministeriet har heller ikke fundet den
på Politikens hjemmeside.
Medlemmer af trossamfundet kan få skilsmisse efter de gældende regler i lov
om ægteskabs indgåelse og ophævelse, hvilket vil sig ved bevilling hos statsfor-
valtningen eller ved dom. Det gælder også, selv om trossamfundets forkynder
har den personlige holdning, at vedkommende udelukkende accepterer skils-
misse ”ved utroskab eller ved frafald af den muslimske tro”.
Forkynderens personlige holdning til eller opfattelse af, hvornår skilsmisse
skal accepteres, har således ingen betydning for medlemmets mulighed for at
blive skilt og har derfor ikke umiddelbart betydning i forhold til forkynderens
decorum.
Jeg kan endvidere oplyse, at § 2, stk. 5, i Kirkeministeriets bekendtgørelse af 15.
december 1969 om vielse inden for folkekirken indeholder hjemmel til, at en
præst kan nægte at vie en fraskilt.
Jeg mener derfor, at en folkekirkepræst lovligt kan benytte sig af den mulighed,
uden alene af dén grund at overtræde sit decorum-krav.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 142775/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
Mette Bock
/ Pernille Esdahl