L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 27
Offentligt

8. december 2016

J.nr. 15-2962964

Selskab, Aktionær og

Erhverv

Samrådsspørgsmål A

- Tale til besvarelse af spørgsmål A den 8. december 2016

Spørgsmål A

Ministeren bedes redegøre for den del af lovforslaget, der handler om

tilbageførsel af merprovenuet fra skærpelsen af fondsbeskatningen ved

nedsættelse af beskatningen af uddelingsmodtagerne, herunder hvorfor

denne model er valgt, og hvilke alternative modeller der har været

overvejet. Endvidere bedes ministeren redegøre for risikoen for, at lov-

forslaget rummer et element af ulovlig statsstøtte.

Indledning

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til dette samråd.

Jeg vil også gerne sige, at jeg er glad for muligheden for her i udvalget

at kunne uddybe baggrunden for L 27 – herunder særligt den model,

som regeringen har foreslået for at tilbageføre det merprovenu, der

opstår ved ophævelsen af fondenes fradrag for de ikke-almennyttige

uddelinger.

Først vil jeg bruge et par ord på baggrunden for L 27.

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Baggrunden for L 27

Jeg vil gerne understrege – som jeg også gjorde det under 1. behand-

lingen af L 27– at regeringen

ikke

har haft et ønske om at fremsætte

dette lovforslag. Der er derimod tale om en bunden opgave, som rege-

ringen gerne havde været foruden.

Som det fremgår af L 27, er baggrunden, at EU-Domstolen har slået

fast, at det er i strid med EU-retten, når vi i dag betinger fondes fra-

drag for ikke-almennyttige uddelinger af, at modtageren betaler skat af

uddelingen i Danmark, og der således ikke er fradrag for uddelinger,

hvor modtageren ikke er skattepligtig heraf til Danmark.

Ved at ophæve fradraget sker der en ligestilling i forhold til uddelinger

til modtagere, der ikke er skattepligtige i Danmark af uddelingen.

Det er nødvendigt, at vi reagerer nu. Så længe vi ikke får vedtaget L 27,

vil vores betingelse om, at modtageren skal være skattepligtig af udde-

lingen i Danmark, være sat ud af kraft som følge af EU-rettens for-

rang. Konsekvensen er, at fonde pt.

også

har fradrag for ikke-

almennyttige uddelinger til modtagere, der ikke beskattes i Danmark.

Side 2 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Betingelsen om skattepligt af uddelingen i Danmark havde en god be-

grundelse. Når betingelsen ikke er der, er der således en risiko for, at vi

ikke kan opretholde beskatningen af erhvervsvirksomhed, der drives i

fondsregi i Danmark, i de tilfælde hvor der uddeles til modtagere i ud-

landet.

Dette er samtidig baggrunden for, at vi ikke kan fjerne forskelsbehand-

lingen – og derved bringe fondsbeskatningen i overensstemmelse med

EU-retten – ved at udvide fondenes fradragsret til også at omfatte ik-

ke-almennyttige uddelinger til modtagere, der ikke er skattepligtige i

Danmark.

Jeg vil i den forbindelse bemærke, at det

ikke

– for at imødegå risikoen

for tab af skatteprovenu ved en sådan model – er en realistisk mulig-

hed at indføre begrænset skattepligt for udenlandske uddelingsmodta-

gere, da det reelt vil kræve genforhandling af alle Danmarks dobbelt-

beskatningsoverenskomster.

Side 3 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

I stedet må vi fjerne forskelsbehandlingen ved en generel nægtelse af

fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om uddelingsmodta-

gerne er skattepligtige heraf i Danmark eller ej.

Da baggrunden for lovforslaget er hensynet til EU-retten – og altså

ikke at skaffe et merprovenu – har regeringen lagt op til, at provenuet

så vidt muligt tilbageføres til dem, der nyder godt af uddelingerne. Ef-

ter modellen skal modtagerne – hvad enten de er personer eller selska-

ber – fremover alene medregne 80 pct. af uddelingerne i deres skatte-

pligtige indkomst. På den måde tilsigter modellen at kompensere mod-

tagerne for reduktionen af fondenes uddelinger.

Regeringen har i valget af tilbageførselsmodel lagt vægt på, at modellen

er enkel og robust. Det er samtidig klart, at en generel regel altid vil

påvirke de enkelte modtagere forskelligt alt efter deres skatteforhold,

og at den effektive beskatning af fond og modtager derfor ikke i alle

situationer vil være præcis som i dag.

Hvis uddelingsmodtageren fx er et selskab med underskud, og selska-

bet vedbliver med at generere underskud, vil det ikke få glæde af den

Side 4 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

foreslåede tilbageførselsmodel. Det bemærkes dog i den forbindelse, at

erhvervsvirksomhed sædvanligvis må forventes at blive drevet med

henblik på at opnå overskud på et tidspunkt.

Regeringen har naturligvis overvejet, om tilbageførslen eventuelt kun-

ne ske på andre måder.

Det har blandt andet været overvejet, at man kunne beskatte de ikke-

almennyttige uddelinger som aktieindkomst hos modtageren i stedet

for som personlig indkomst. Denne model blev dog fravalgt tidligt i

forløbet, bl.a. fordi den ikke yder kompensation til de modtagere, der

er selskaber.

Andre modeller kunne også opstilles. Fælles for disse modeller er dog,

at de kun kan kompensere uddelingsmodtageren og ikke den fond, der

foretager uddelingen. Fælles er også, at sådanne modeller kun giver

kompensation til modtageren, hvis denne betaler skat af uddelingen.

Side 5 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

Endelig vil en fuld kompensation kræve detaljeret kendskab til både

modtagerens og fondens skatteforhold, hvilket ikke administrativt er

muligt.

Jeg skal indrømme, at den foreslåede tilbageførselsmodel ikke er per-

fekt. Og jeg er derfor også åben for forbedringer, så længe modellen

forbliver robust og provenuneutral.

Jeg er derfor i dialog med KFI med henblik på at afdække mulighe-

derne for på en holdbar måde at undgå utilsigtede virkninger af lov-

forslaget.

Spørgsmål om statsstøtte

I en henvendelse til udvalget har KPMG spurgt, om den foreslåede

tilbageførselsmodel – at modtagerne kun skal medregne 80 pct. af ud-

delingerne – kan indebære statsstøtte.

KPMG spørger nærmere til, om det er statsstøtte, når ikke alle er-

hvervsdrivende virksomheder inden for en bestemt branche modtager

uddelinger fra fonde, og det dermed alene er de virksomheder, der

Side 6 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

modtager uddelinger, der har fordel af tilbageførselsreglen og får ned-

sat deres beskatningsgrundlag.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om statsstøtte i det nævnte ek-

sempel.

De EU-retlige regler om statsstøtte findes i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde. En ordning vil efter traktaten alene

indebære statsstøtte, hvis en række betingelser er opfyldt.

Det er blandt andet en betingelse, at ordningen skal

begunstige visse virk-

somheder eller produktioner.

Det er derfor kun ordninger, som giver visse virksomheder, visse

grupper af virksomheder eller visse økonomiske sektorer en selektiv

fordel, der falder inden for statsstøttebegrebet.

Den foreslåede tilbageførselsmodel er netop

ikke

selektiv, da nedsæt-

telsen af beskatningen hos uddelingsmodtagerne vil omfatte

samtlige

Side 7 af 8

L 27 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 8. december 2016 om lovforslaget, til skatteministeren

virksomheder, der modtager ikke-almennyttige uddelinger, fx uddelin-

ger fra erhvervsdrivende fonde, der yder støtte til bestemte brancher.

Det er hér meget vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er beskat-

ningsreglen, der er selektiv, men at det er fondenes beslutning om,

hvem de vil uddele midler til, der kan føre til en forskellig økonomisk

situation for virksomhederne inden for den pågældende branche. Jeg

vil i den forbindelse også understrege, at staten naturligvis ikke har

indflydelse på, hvilke virksomheder de enkelte fonde konkret vælger at

uddele midler til.

Afslutning

Som afslutning vil jeg gerne gentage: Regeringen har en bunden opga-

ve, som vi er nødt til at tage hånd om nu – ellers risikerer vi tab af et

beløb i milliardklassen for statskassen.

Side 8 af 8