Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17
L 26 , L 26 A , L 26 B
Offentligt
1686857_0001.png
11. november 2016
J.nr. 16-1680679
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 26 - Forslag til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven,
skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af ændringsdirektiver ved-
rørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede
»colabøder«, ophævelse af bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter og
ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 3. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lea Wermelin (S)
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
L 26 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at oversende resultatet af SKATs indsatsprojekt i 2015 vedrørende ulovlig handel med slik, vin, øl og andre punktafgiftspligtige varer, til skatteministeren
1686857_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende resultatet af SKATs indsatsprojekt i 2015 vedrørende ulovlig
handel med slik, vin, øl og andre punktafgiftspligtige varer, herunder dokumentationen,
som SKAT blev bedt om at foretage med henblik på at kunne vurdere, hvad der virker
præventivt, og hvordan man derfor kommer den ulovlige handel bedst til livs.
Svar
Under 1. behandlingen af beslutningsforslag B 70 (2014/2015) oplyste tidligere skattemi-
nister Benny Engelbrecht, at SKAT i 2015 ville dokumentere kontrolresultaterne i for-
hold til ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige slik- og chokoladevarer med henblik
på at vurdere, hvilke tiltag, der sikrer den største effekt på området. SKAT har ikke lavet
en lignende redegørelse for andre punktafgiftspligtige varer, herunder øl og vin.
Redegørelsen blev sendt til Folketinget den 15. marts 2016,
jf. SAU alm. del bilag 148.
Indsatsen og kontrolresultaterne fra 2015 har medført, at SKAT i 2016 har målrettet kon-
trollen yderligere mod grossister/importører og registrerede detailhandlere samt mod de
geografisk mest risikobetonede områder.
Redegørelsen for SKATs indsats og kontrolresultaterne fra 2015 ligger desuden til grund
for lovforslag L 26 om en fordobling af bødestraffen i hele lovkomplekset af punktaf-
giftspligtige varer (”colakomplekset”), da der er tale om ligeværdige overtrædelser. ”Cola-
komplekset” omfatter varegrupperne: tobak, spiritus, øl og vin, chokoladevarer samt
emballage.
Side 2 af 2