Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 24
Offentligt
1687687_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. november 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 24 stillet af udvalget den 2. november
2016 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere de retssikkerhedsmæssige problemstillinger,
som er påpeget af Advokatrådet og Danske Advokater i deres høringssvar
om bl.a.:
- Ansvarsmæssige implikationer af den rådgivning som håndhævel-
sesenheden yder.
- Habilitetsspørgsmål, jf. at den rettighed der behandles af håndhæ-
velsesenheden tillige vil kunne behandles i en partskonflikt i en af
styrelsens sagsbehandlingsafdelinger.
- Håndhævelsesmyndighedens vejledning uden inddragelse/høring
af modparten, jf. at udtalelsen kan indgå i en privatretlig sag mel-
lem to parter, i sager ved domstolene og sager der behandles af
politi og anklagemyndighed.
- De vejledende udtalelsers status og betydning ved domstolene og
andre myndigheder.
- Problemstillinger i relation til persondataloven.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for, at spørgeren rejser de retssikker-
hedsmæssige forhold som har givet Advokatrådet og Danske Advokater
anledning til bekymring. Bekymringerne blev også behandlet i høringsno-
taterne vedrørende høringen over det oprindelige lovforslag i 2014 og
høringen over det aktuelle lovforslag.
Ansvarsmæssige implikationer af den rådgivning, som håndhævelsesen-
heden yder
Jeg vil gerne slå fast, at enheden ikke rådgiver, men alene vejleder. En
vejledende udtalelse fra håndhævelsesenheden vil derfor alene have vej-
ledende karakter og give brugeren en indikation af, om der kan foreligge
en krænkelse i form af piratkopiering. Enheden kan endvidere vejlede
om, hvor brugeren kan henvende sig, hvis denne ønsker at gå videre med
sagen. Det kan f.eks. være til en privat rådgiver eller til politiet.
Den vejledende udtalelse vil indeholde klare forbehold om udtalelsens
vejledende karakter og om det begrænsede oplysningsgrundlag for udta-
lelsen. Udtalelsen vil også indeholde oplysning om, at der ikke er tale om
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 24 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil kommentere de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som er påpeget af Advokatrådet og Danske Advokater i deres høringssvar, til erhvervs- og vækstministeren
en afgørelse, samt at det henhører under domstolenes kompetence at træf-
fe afgørelse i tvister om piratkopiering.
Den vejledende udtalelse udgør ikke en forhåndsudtalelse om en forven-
tet afgørelse, idet Patent- og Varemærkestyrelsen ikke har afgørelses-
kompetencen i sager om piratkopiering. Da den vejledende udtalelse vil
indeholde tydelige informationer om grundlaget og rammerne for udtalel-
sen og de nævnte forbehold, vurderes der ikke at foreligge grundlag for et
rådgiveransvar.
Habilitetsspørgsmål
Baggrunden for, at der er udarbejdet et lovforslag, er, at der ikke skal
kunne rejses tvivl om det hjemmelsmæssige grundlag for håndhævelses-
enhedens aktiviteter. Hjemlen vil blandt andet sikre mod betragtninger
om myndighedsinhabilitet.
Jeg kan tilføje, at det ikke vil være de samme personer, der udsteder ret-
tigheder eller behandler partskonflikter, som også vejleder i konkrete
sager om piratkopiering. Det fremgår af lovforslaget, at den vejledende
udtalelse bliver afgivet af en særlig enhed i Patent- og Varemærkestyrel-
sen. Denne enhed er afgrænset i forhold til de enheder i styrelsen, som
behandler ansøgninger samt indvendinger mod udstedte rettigheders gyl-
dighed.
Endvidere er de vurderinger, der ligger til grund for Patent- og Varemær-
kestyrelsens afgørelser i styrelsens behandling af ansøgninger og indven-
dinger, forskellige fra vurderingerne i enhedens vejledende udtalelser om
piratkopiering. Som nævnt ovenfor træffer hverken styrelsen eller hånd-
hævelsesenheden afgørelse i tvister om piratkopiering. Dette henhører
under domstolenes kompetence.
Håndhævelsesenhedens vejledning uden inddragelse af modparten
Formålet med den vejledende udtalelse er at give forbrugere og små og
mellemstore virksomheder et bedre grundlag for at beslutte, om de vil gå
videre med deres sag f.eks. til private rådgivere eller politiet. Ordningen
er et led i styrkelsen af indsatsen mod piratkopiering og skal medvirke til,
at flere forbrugere og virksomheder får mulighed for at reagere, når de
oplever piratkopiering.
Der er som nævnt ovenfor ikke tale om, at håndhævelsesenheden skal
træffe afgørelse i sager om piratkopiering. De vejledende udtalelser er
således ikke omfattet af afgørelsesbegrebet i forvaltningslovens § 2 og vil
dermed ikke være omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring.
Jeg kan tilføje, at en involvering af den påståede krænker, vil kunne ska-
de bevissikring og efterforskning m.v. i den sag, som brugerens henven-
delse drejer sig om.
2
L 24 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil kommentere de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som er påpeget af Advokatrådet og Danske Advokater i deres høringssvar, til erhvervs- og vækstministeren
Det vurderes derfor heller ikke at være påkrævet at sende information til
den påståede krænker (en person eller enkeltmandsvirksomhed) i henhold
til persondatalovens § 29 om, at Patent- og Varemærkestyrelsen har mod-
taget oplysninger om den pågældende, da det vurderes, at situationen vil
være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 30, stk. 1 og 2 om
blandt andet sådanne modstående hensyn.
De vejledende udtalelsers status og betydning ved domstolene og andre
myndigheder
Det henhører generelt under domstolenes kompetence at vurdere, hvilken
betydning domstolene vil tillægge materiale fremlagt i retten.
Den vejledende udtalelse vil indeholde nærmere oplysninger om grundla-
get og rammerne for udtalelsen, hvorfor dette vil være tydeligt for både
domstole og andre myndigheder. Det vil bl.a. fremgå af udtalelsen, at den
alene er baseret på brugerens oplysninger samt resultatet af enhedens
søgning efter relevante registrerede rettigheder, at håndhævelsesenheden
ikke har foretaget en undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder, at
udtalelsen alene er vejledende og ikke udgør en afgørelse, samt at afgø-
relsen af, om der foreligger en krænkelse, henhører under domstolene.
Problemstillinger i relation til persondataloven
Håndhævelsesenheden vil være opmærksom på reglerne i persondatalo-
ven, herunder reglerne om god databehandlingsskik, reglerne om behand-
lingsbetingelser, reglerne om registrerede personers rettigheder og regler-
ne om datasikkerhed.
Jeg kan oplyse, at den behandling, der består i at yde vejledning i konkre-
te sager om piratkopiering, er blevet anmeldt til Datatilsynet. Det fremgår
af anmeldelsen, at behandlingen vil blive underlagt de supplerende sik-
kerhedsforanstaltninger, som fremgår af kapitel 3 i sikkerhedsbekendtgø-
relsen (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstalt-
ninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offent-
lige forvaltning.)
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3