Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 22
Offentligt
1686332_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. november 2016
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 22 stillet af udvalget den 12. oktober
2016 stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad der er foretaget af konsekvensvurderinger
af forslaget set i forhold til, at det svækker lejers stilling, og at organisati-
oner repræsenterende lejere har udtrykt bekymring for, at en videre ad-
gang til tidsbegrænsning vil være ensidigt til fordel for f.eks. de kapital-
fonde, som har opkøbt ejendomme med attraktive butikslejemål.
Svar:
Det er ikke vurderingen, at lovforslaget medfører en svækkelse af lejers
stilling over for udlejer. Det gælder både for tilfælde, hvor udlejer er en
mindre erhvervsdrivende og hvor udlejer er en større kapitalfond. Lejerne
får nye muligheder, som de
kan
vælge at benytte sig af, hvis de vurderer,
at det er hensigtsmæssigt for deres forretning at indgå en tidsbestemt leje-
aftale.
Vurderingen af lovforslagets konsekvenser bygger på en analyse af Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, ”Fremtidens Detailhandel” fra april
2014 og på en arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Erhvervs-
og Vækstministeriet og det daværende Ministerie for By, Bolig og Land-
distrikter, der blev nedsat af den tidligere regering. Vurderingerne herfra
peger bl.a. på, at lejere med tidsbestemte lejeaftaler forventeligt kan opnå
mere attraktive vilkår i aftalen end ved en ikke-tidsbestemt lejeaftale, da
lejer påtager sig en usikkerhed omkring muligheden for at kunne blive i
lejemålet. De mere attraktive vilkår kan f.eks. være en lavere leje eller
begrænset vedligeholdelsespligt.
Derudover kan en tidsbestemt lejeaftale forventeligt også imødekomme,
at mange virksomheder i detailhandlen har et øget behov for fleksibilitet
som følge af, at forbrugerne i stigende grad handler på nettet, men samti-
dig efterspørger et samspil mellem webshop og den fysiske butik. Her
kan en tidsbestemt lejeaftale give lejer en øget fleksibilitet, når det kom-
mer til butikkers placering, lejekontrakternes længde og udvikling af nye
butikskoncepter.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 22 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad der er foretaget af konsekvensvurderinger af forslaget set i forhold til, at det svækker lejers stilling, og at organisationer repræsenterende lejere har udtrykt bekymring for, at en videre adgang til tidsbegrænsning vil være ensidigt til fordel for f.eks. de kapitalfonde, som har opkøbt ejendomme med attraktive butikslejemål, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
På længere sigt må det ligeledes forventes, at forslaget kan medføre, at
det vil være nemmere for virksomheder i vækst at finde passende lokaler,
når de skal ekspandere, da lejemål vil skifte hyppigere end i dag.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen