Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. november 2016
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 22 stillet af udvalget den 7. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7/11-16 fra Dansk Er-
hverv, jf. L 22 – bilag 6.
Svar:
Det fremgår af henvendelsen fra Dansk Erhverv, at de ikke støtter den del
af lovforslaget, der giver videre muligheder for at indgå tidsbestemte le-
jeaftaler ved, at muligheden for at få tilsidesat den tidsbestemte lejeaftale
ved domstolene fjernes. Dansk Erhverv anfører, at forslaget vil stille især
små og mellemstore virksomheder dårligere i forhold til udlejerne, som
vil kunne gennemtvinge tidsbegrænsede aftaler på vilkår, der alene vil
være til fordel for dem. Dansk Erhverv foreslår, at lovens nuværende ad-
gang til at tilsidesætte tidsbestemte lejeaftaler bibeholdes, og at eventuel-
le ændringer i reglerne bliver gennemført på baggrund af forhandlinger
mellem repræsentanter for både lejer og udlejere, og at der kigges på de
lange sagsbehandlingstider ved Boligretten.
Det er ikke vurderingen, at lovforslaget medfører en svækkelse af lejers
stilling over for udlejer. Det gælder både for tilfælde, hvor udlejer er en
mindre erhvervsdrivende og hvor udlejer er en større kapitalfond. Lejerne
får nye muligheder, som de
kan
vælge at benytte sig af, hvis de vurderer,
at det er hensigtsmæssigt for deres forretning at indgå en tidsbestemt leje-
aftale.
Jeg mener, at vi fjerner en unødvendig begrænsning i den aftalefrihed, der
ligger til grund for erhvervslejeloven, ved at sikre, at en tidsbestemt leje-
aftale kan tilsidesættes ved domstolene. Muligheden for at tilsidesætte
tidsbestemte lejeaftaler ved domstolene betyder i praksis, at der stort set
ikke bliver indgået sådanne lejeaftaler.
Når lejer og udlejer indgår en tidsbestemt lejeaftale, skal de i forbindelse
med aftaleindgåelsen gøre sig klart om investeringen står mål med den
periode og de vilkår, som lejeaftalen indeholder.
Lejerne kan opnå en række fordele ved tidsbestemte lejeaftaler. De kan
forventeligt opnå mere attraktive vilkår i aftalen end ved en ikke-
tidsbestemt lejeaftale, da lejer påtager sig en usikkerhed omkring mulig-
heden for at kunne blive i lejemålet. Det kan f.eks. være en lavere leje
eller begrænset vedligeholdelsespligt. Det må dog samtidig forventes, at
lejerens øgede usikkerhed med hensyn til sin forbliven i lejemålet kan
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk