Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1786221_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4680
Doknr.
499727
Dato
07-09-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 1. september stillet følgende spørgsmål nr. 9 om L
216 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra (MFU) Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne af bevægelserne på konto
15.26.01 Forebyggende indsats for udsatte børn og unge, som er oprettet på
finansloven i 2014 med 70 mio. kr. årligt fra 2014-2017, og hvor det er forudsat,
at der afsættes 20 mio. kr. årligt i perioden fra 2018-2030;
Under konto 15.26.01.11 Forældrekompetencer kan man læse, at der er afsat
19,1 mio. kr. i perioden 2018 til 2030.
Samtidig kan man læse, at bevillingen reduceres med 19,2 mio. i samme pe-
riode.
Ministeren bedes redegøre for, om dette indebærer, at hele kontoen bortfalder, hvorfor
bevillingen reduceres med hele det afsatte beløb og hvorvidt der er afsat midler til en
tilsvarende forebyggende indsats for udsatte børn og unge andre steder på finanslo-
ven?”
Svar:
Med Finansloven 2014 blev der afsat 280 mio. kr. i perioden 2014-2017 til initiativet
”Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier”
(også kaldet
”Forebyggelsespakken”).
Herudover blev det forudsat, at der blev afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2018-2030.
Forebyggelsespakken havde bl.a. til formål at styrke kommunernes brug af forebyg-
gende indsatser, udbrede virksomme metoder og sætte fokus på udsatte børns trivsel,
udvikling og læring.
For at skabe rum til andre vigtige indsatsområder blev det med aftalen om Finanslo-
ven 2016 (Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) besluttet, at omprioritere en del af bevillingerne til forebyggelsespakken for
børn og unge. Dette omfattede en del af bevillingerne i 2016 og 2017 og den fulde
bevilling fra 2018 og frem. Således bortfaldt bevillingerne på kontoen efter 2017 og
der budgetteres ikke længere på kontoen.
Beslutningen om at omprioritere midlerne fra Forebyggelsespakken er således en
følge af Finansloven for 2016. Der er ikke ændret på bevillingerne på kontoen på FL17
eller FFL18.
Det var regeringens vurdering, at der med omprioriteringen fortsat blev opretholdt
tilstrækkelige aktiviteter i regi af forebyggelsespakken til at få et fagligt udbytte, som
fremover kunne danne grundlag for at anvende virksomme metoder og praksis i kom-
L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm., om ministeren vil redegøre for konsekvenserne af bevægelserne på konto 15.26.01. Forebyggende indsats for udsatte børn og unge, til børne- og socialministeren, kopi til finansministeren
munerne. Med forebyggelsespakken er der blandt andet udbredt en række metoder
med henblik på bl.a. at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud og at
styrke forældrekompetencer ved familierettede forebyggende indsatser. Desuden er
anvendelse af fritidsaktiviteter som forebyggende indsats blevet udbredt i flere kom-
muner, ligesom der blev skabt hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne kan oprette
egne fritidspasordninger.
Beslutningen skal derudover ses i sammenhæng med, at der med aftale om satspul-
jen for 2016 i perioden 2016-2019 blev afsat 96 mio. kr. til at understøtte kommuner-
nes omlægning til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Initiativet, der
bl.a. indeholder en investeringspulje og rådgivning om omlægning med inspiration fra
den såkaldte ”Sverigesmodel”, bygger på erfaringerne fra det mere intensive partner-
skabsprojekt, hvor der som led i forebyggelsespakken blev etableret partnerskaber
mellem tre kommuner og Socialstyrelsen om omlægning til en mere forebyggende
indsats i kommunen.
Endelig kan jeg oplyse, at der med aftale om satspuljen for 2017 blev afsat i alt 183,8
mio. kr. til investering i virksomme indsatser for udsatte og sårbare børn og unge i
perioden 2017-2020. De midler skal blandt andet gå til at styrke den tidlige og fore-
byggende indsats i PPR overfor sårbare og udsatte børn og unge. Desuden blev der
afsat midler til at udvikle en socialøkonomisk investeringsmodel på børneområdet, der
kan gøre det lettere for kommunerne at foretage de nødvendige investeringer i en
mere forebyggende indsats.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2