Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (L 216 - § 7.
Finansministeriet) af 12. september 2017 stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skipper (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke poster, der tidligere har været afholdt på finansloven,
der er overgået til finansiering via satspuljen i årerne 2013-2018, og hvilke poster,
der tidligere har været afholdt på satspuljen som er overgået til finansiering på
finansloven i samme periode?
Svar
Med
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2018
er der prioriteret midler til tre initia-
tiver, som tidligere har været finansieret på finansloven:
Erstatning til veteraner diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD).
Styrkelse af indsatsen for de danske veteraner
–
initiativer på veteranområdet.
Livstruede syges ret til sygedagpenge.
Hertil kommer
”Udvidelse
af godtgørelsesordningen for andenhåndseksponerede asbestofre”,
som alene i 2017 er finansieret via finansloven. Udvidelsen af godtgørelsesordnin-
gen for andenhåndseksponerede asbestofre vedrører en eksisterende ordning, der
er finansieret i regi af satspuljen. I 2017 blev der imidlertid aftalt en udvidelse af
ordningen, som i indeværende år er finansieret uden for satspuljen. Det er således
kun udvidelsen i 2017, som ikke tidligere har været satspuljefinansieret.
Det bemærkes desuden, at initiativet
”Livstruede
syges ret til sygedagpenge”
dækker over
en permanentgørelse af en ordning, der hidtil har været midlertidig. Satspuljemid-
lerne viderefører derfor en ordning, der ellers ville være udløbet.
For så vidt angår poster før 2018, fremgår der af de årlige projektoversigter for
satspuljen en opgørelse af, hvilke projekter der i satspuljen er afsat midler til, her-
under hvilke finanslovskonti midlerne er indarbejdet på. Samtidig fremgår det
typisk af anmærkningsteksten på finansloven, hvis der på en konto er afsat midler
fra satspuljen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk