L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om familietypeberegningerne i regeringens udspil til skattereform, Sådan forlænger vi opsvinget, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

27. september 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 (L 216 - § 7.

Finansministeriet) af 8. september stillet efter ønske fra Benny

Engelbrecht

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvor mange personer, der lever op til følgende kriterier i

denne gruppe, og om det er korrekt, at det er forudsætningerne for den HK’er,

som er benyttet i familietype-beregningerne i regeringens udspil til skattereform,

”Sådan forlænger vi opsvinget”: Bor i Hovedstadsområdet, er enlig,

uden børn,

tjener 215.000 kr. om året, arbejder på laveste sats i HK’s overenskomst

for butik,

har en boligudgift på mindst 6.300 kr. om måneden, er medlem af en a-kasse, er

medlem af en fagforening og medlem af efterlønsordningen?

Svar

Regeringens typeeksempler indeholder ikke alle de i spørgsmålet nævnte forud-

sætninger. Den personprofil, der opstilles i spørgsmålet, kan dermed ikke sam-

menlignes med regeringens typeeksempel.

Regeringens udspil

”Sådan

forlænger vi opsvinget”

indeholder et jobfradrag, der er

målrettet mod at give en relativt stor lempelse til de fuldtidsbeskæftigede, der har

de laveste lønindkomster. Regeringens udspil er således ikke målrettet en bestemt

familietype med helt bestemte karakteristika. Det er indrettet med henblik på at

gennemføre en lempelse af skatten, så det bedre skal kunne betale sig at arbejde,

og så det for den enkelte bliver lettere at forsørge sig og sine. Dette ønsker rege-

ringen skal gælde alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og derfor skal også den

person, som har den laveste løn på det organiserede arbejdsmarked, have den

maksimale lempelse ved jobfradraget.

For at illustrere, at den maksimale lempelse

også

gælder for en person med en løn-

indkomst svarende til det mindst mulige på det organiserede arbejdsmarked, er

der i

”Sådan forlænger vi opsvinget”

præsenteret et eksempel på en person med en

arbejdsindkomst på 215.000 kr.

ekskl.

pension svarende til mindstelønnen i HK-

butiksoverenskomsten uden tillæg eller overarbejdsbetaling. Målet med udspillet er

således ikke at give lempelser til lige præcis denne person, men det har været en

vigtig prioritering, at også denne person får den fulde lempelse ved jobfradraget.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om familietypeberegningerne i regeringens udspil til skattereform, Sådan forlænger vi opsvinget, til finansministeren

Side 2 af 3

Når der illustreres virkninger af ændringen i den disponible indkomst ved hjælp af

familietypeberegninger, indebærer det, at opgørelsen for denne konkrete person

bygger på en række antagelser. Der vil i sagens natur ikke være mange, der opfyl-

der hele rækken af kriterier. At meget få

–

eller principielt én eller ingen

–

perso-

ner opfylder alle de antagne karakteristika for den type, der er taget udgangspunkt

i, er imidlertid ikke udtryk for, at få eller ingen får en lempelse svarende til type-

personen. Mange personer vil ligne typepersonen i varierende grad.

Der er omtrent 15.600 personer med en lønindkomst på omtrent 215.000 kr. (per-

soner med en lønindkomst mellem 200.000 og 230.000 kr.) og en ugentlig arbejds-

tid på 27 timer eller derover, svarende til fuld ATP-indbetaling,

jf. tabel 1.

Konkret

er det disse personer, der er tænkt på, når det er besluttet ved hvilken indkomst,

jobfradraget skal være maksimalt.

De 15.600 personer er naturligvis ikke alle HK’ere.

Men det er som nævnt ikke

afgørende, da formålet netop er at illustrere, at regeringens forslag også indebærer

fuldt jobfradrag til personer med en indkomst på 215.000 kr. Det kan oplyses, at

godt 4.100 af de 15.600 arbejder inden for HK-områder, og 3.000 heraf er endvi-

dere medlem af HK-akasse.

Tabel 1

Beskæftigede med en årsindkomst ekskl. pension mellem 200.000-230.000 kr. i 2018

Antal personer

Beskæftigede med indkomst ml. 200.000-230.000 kr.

- Heraf HK-ere1)

- Heraf med tilknytning til HK a-kasse

- Heraf medlem af en fagforening

- Heraf medlem af efterlønsordningen

- Heraf enlig uden børn

- Heraf bosiddende i Region Hovedstaden

15.620

4.105

3.000

2.575

455

Omfatter personer med tilknytning til HK a-kasse eller med en arbejdsfunktion på handel- og

kontorområdet.

Anm.: Det er ikke muligt at finde huslejeoplysninger for alle boliglejere, idet Finansministeriet kun har adgang

til registeroplysninger om huslejebetaling for lejere, der modtager boligstøtte. Disse oplysninger afspej-

ler kun huslejeniveauet for modtagere af boligstøtte, som typisk har en relativ lav indkomst. Der kan så-

ledes være flere personer med en husleje på mindst 6.300 kr. pr. måned. Tallene er afrundet til nærmeste

5 personer.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

For typepersonen er der endvidere antaget en husleje på 6.300 kr. pr. måned. Hus-

lejeniveauet er baseret på boligudgiften blandt de 25 pct. højeste for boligstøtte-

modtagere i hovedstadsområdet med en lønindkomst svarende til HK’eren med

mindstelønnen

. Den relativt høje boligudgift er valgt for at illustrere en person,

Konkret kan niveauet afgrænses som medianen blandt de 25 pct. højeste huslejer eller som gennemsnittet blandt de 30

pct. højeste huslejer i hovedstadsområdet. Begge giver 6.300 kr.

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om familietypeberegningerne i regeringens udspil til skattereform, Sådan forlænger vi opsvinget, til finansministeren

Side 3 af 3

som sidder hårdt i det på trods af fuldtidsbeskæftigelse. Der ligger heri ikke en

antagelse om, at personen bor i hovedstadsområdet.

Af de 15.600 personer med en lønindkomst omkring 215.000 kr. vurderes ca. 435

at bo i en lejebolig med en husleje på mindst 6.300 kr. Det er dog kun for de per-

soner, der modtager boligstøtte, at huslejen kendes. Det vil sige, at antallet givetvis

vil være større end 435. Af de 15.600 personer modtager godt 2.100 boligstøtte

–

eller de bor sammen med en, der modtager boligstøtte. De resterende, som ikke

modtager boligstøtte, omfatter personer, der bor i ejerbolig, andelsbolig eller i

lejebolig blot uden boligsikring. For de personer (ca. 13.500 personer), som ikke

modtager boligstøtte, findes der ikke umiddelbart huslejeoplysninger. Blandt disse

vil der givetvis også være et pænt antal med boligudgifter over 6.300 kr.

Alle mennesker er unikke, og derfor vil der ikke være mange personer, der opfyl-

der en given kombination af forudsætninger og derfor matcher

alle

de karakteristi-

ka, der lægges til grund i et typeeksempel. Det betyder også, at jo flere betingelser,

der lægges på et givet typeeksempel, jo færre er der naturligvis, som opfylder alle

betingelserne, hvilket imidlertid ikke er så afgørende, idet mange personer vil ligne

typepersonen i varierende grad. Hvis der udover de ovenstående betingelser ved-

rørende lønindkomst og a-kasse betinges på, at personen skal være medlem af en

fagforening, modtage boligsikring og bo i en lejebolig til mindst 6.300 kr. pr. må-

ned er der 55 personer, der opfylder kriterierne. Tilsvarende vil valg af et meget

smalt indkomstinterval omkring 215.000 kr. også begrænse antallet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister