Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (L216 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september 2017 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for udviklingen i antallet af offentligt ansatte hvert år fra
2017 til 2025, hvis regeringens senest præsenterede udspil gennemføres fuldt ud?
Svar
Udgangspunktet for regeringens udgiftspolitik er en basisrealvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. årligt i perioden 2018-2025. Hertil kan komme udgifter mulig-
gjort af reformer, fx SU, og øgede udgifter til danskernes sikkerhed. De sidst-
nævnte forhold kan betyde, at den realiserede vækst i det offentlige forbrug kan
overstige basisvæksten. Regeringen har ikke opstillet en særskilt sigtelinje for ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse i 2025-planen. Det er i øvrigt på linje med
tidligere mellemfristede planer.
Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det
offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen
mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt
andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige
sektor
–
og dermed af offentligt ansatte
–
og hvor stor en del, der købes i form af
varer og tjenesteydelser fra private leverandører
–
og dermed produceres af privat
ansatte.
Antallet af offentligt ansatte er således ikke i sig selv et mål for omfanget eller
kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de of-
fentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
I den mellemfristede fremskrivning
2025-forløb og reformudspil,
august 2017 indgår
en række beregningstekniske antagelser, der påvirker udviklingen i den offentlige
beskæftigelse.
For det første indregnes en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. i 2018 og
alene basisrealvæksten på 0,3 pct. årligt i 2019-25. Øvrige initiativer, der kan på-
virke det offentlige forbrug og dermed den offentlige beskæftigelse i 2019-25, er
ikke indregnet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk