Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1793922_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (L 216
–
Forslag til
finanslov for finansåret 2018) af 4. september 2017 stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse fordelingsvirkningen og provenuvirkningen af aktiespare-
kontoen med hhv. det loft regeringen foreslår, uden loft og med et loft på hhv.
50.000 og 100.000 kr.?
Svar
Regeringen har i forbindelse med erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om
fremtidens virksomheder
foreslået at indføre en aktiesparekonto, hvor fysiske personer
kan placere opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der
kan handles så ofte som investoren ønsker inden for aktiesparekontoen.
Konkret foreslås en beskatning af aktiesparekontoen, hvor der betales skat på 1,25
pct. af depotværdien på kontoen. For at målrette ordningen foreslås et loft over
indeståendet på i størrelsesordenen 500.000 kr. Loftet indebærer, at der må fore-
tages indskud på kontoen, når den aktuelle saldo er under loftet. Der kan ikke
foretages yderligere indskud, når loftet er nået, men investor bliver ikke tvunget til
at realisere gevinster og hæve midler fra aktiesparekontoen, hvis investeringerne
giver et afkast, så indeståendet efterfølgende overstiger loftet. Tilsvarende kan
investoren tage penge ud til forbrug, og efterfølgende ”fylde op” på kontoen, ind-
til indeståendet når 500.000 kr. igen.
Den foreslåede model skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.
570 mio. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 400 mio. kr.,
jf.
tabel 1.
Fastsættes loftet i stedet til 100.000 kr. eller 50.000 kr., skønnes det at fi-
nansieringsbehovet reduceres til hhv. ca. 160 mio. kr. eller 110 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Såfremt der ikke lægges et loft over indeståendet på ordningen, skønnes mindre-
provenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre godt 2,1 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at de skønnede provenuvirkninger samt fordelingsvirkningerne er
forbundet med usikkerhed, da det ikke på forhånd vides, i hvilken udstrækning
personer med aktieindkomst vil anvende aktiesparekontoen. Indførelse af en ak-
tiesparekonto vil kræve en række værnsregler, bl.a. for at minimere risikoen for at
hovedaktionærer udnytter ordningen til indkomsttransformation. Den endelige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingsvirkningen og provenuvirkningen af aktiesparekontoen, til finansministeren
1793922_0002.png
Side 2 af 3
udformning af værnsregler mv. vil have betydning for provenu- og fordelingsvirk-
ninger af ordningen.
Tabel 1
Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af aktiesparekonto med varianter for loft over indestående
Loft over indestående
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
50.000
160
120
110
100.000
230
180
160
500.000
570
430
400
Intet loft
1)
3.100
2.300
2.100
Anm.: Der er alene indregnet en arbejdsudbudsvirkning, og der er således ikke indregnet en evt. adfærdsvirkning i
form af porteføljeomlægninger mv., der alt andet lige vil øge mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd.
1)
Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om de adfærdsmæssige konsekvenser ved så store
ændringer, som der spørges til. Der er derfor også stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af
mindreprovenuet og de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kilde: Skatteministeriet.
Skattelempelsen i kroner og øre er for alle fire loftsvarianter størst for de øvre
deciler,
jf. figur 1 og 2.
Forskellen i virkningen på tværs af deciler er større, desto
højere loftet fastsættes. Særligt for varianten uden loft over indestående, vil skatte-
lempelsen være relativt koncentreret i 10. decil,
jf. figur 1.
Figur 1
Gnst. virkning af varianter af aktiesparekontoen
med og uden loft over indestående, fuldt indfaset
for deciler (2018-niveau)
Kr.
4.500
4.000
3.500
3.000
Kr.
4.500
4.000
3.500
3.000
Figur 2
Gnst. virkning af varianter af aktiesparekontoen
med loft over indestående, fuldt indfaset for
deciler (2018-niveau)
Kr.
600
500
400
300
200
Kr.
600
500
400
300
200
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Alle
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
100
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Alle
500.000
100
0
50.000
100.000
500.000
Intet loft
50.000
100.000
Anm.: Det er forudsat, at personer med aktieindkomst først anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i
den nuværende aktieindkomstskat. Inddeling på indkomstdeciler og virkningen på forbrugsmulighederne er
baseret på personernes familieækvivalerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible ind-
komst fordelt ligeligt på familiens medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes en
stordriftsfordel ved at være flere om at dele de fælles udgifter.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i 2014 fremskrevet til 2018 med august 2017-
forudsætninger.
 L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingsvirkningen og provenuvirkningen af aktiesparekontoen, til finansministeren
1793922_0003.png
Side 3 af 3
Opgøres virkningen i pct. af den disponible indkomst, er fremgangen ligeledes
stigende over decilerne,
jf. tabel 2.
Den relative fremgang i de øverste deciler er
større, desto højere loftet fastsættes.
Tabel 2
Virkning af varianter af aktiesparekontoen opdelt på elementer, procentvis ændring i ækvivaleret disponibel
indkomst for deciler
Loft over indestående
Decil
50.000
100.000
500.000
Intet loft
------------------- Pct. af ækvivaleret disponibel indkomst -------------------
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
0,03
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,02
0,03
0,02
0,03
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,02
0,02
0,03
0,04
0,02
0,03
0,01
0,02
0,02
0,02
0,03
0,03
0,04
0,06
0,13
0,05
0,02
0,02
0,02
0,03
0,04
0,05
0,07
0,11
0,19
1,06
0,29
Anm.: Se anmærkningerne til figur 1 og 2.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister