Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt
1793904_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (L 216
Forslag til
finanslov for finansåret 2018) af 4. september 2017 stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil investorfradraget også gælde investeringer i andelsselskaber, socialøkonomiske
virksomheder, anpartsselskaber m.v.?
Svar
Regeringen ønsker at indføre et investorfradrag for fysiske personer (uafhængige
investorer), der direkte eller indirekte investerer i unoterede små og mellemstore
virksomheder. Formålet med investorfradraget er at gøre det mere attraktivt for
fysiske personer at investere i sådanne virksomheder og derved at gøre det lettere
for virksomhederne at tiltrække risikovillig kapital.
Regeringen foreslår, at investorfradraget kommer til at gælde for investeringer i
unoterede aktier og anparter i aktieselskaber og anpartsselskaber. Fradraget gives,
uanset hvilken type virksomhed, der drives i selskabet, og vil altså også omfatte
investeringer i selskaber, hvis virksomhed har til formål at fremme særlige sociale
og samfundsgavnlige formål (socialøkonomisk virksomhed).
Der lægges ikke op til, at fradraget skal gælde for indskud i andelsselskaber. Det
skyldes, at beskatningen af sådanne selskaber og af andelshaverne adskiller sig
markant fra beskatningen af selskabsbeskattede selskaber og deres ejere.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk