L 215 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke initiativer dansk politi har taget for at sikre, at udenlandske hjemløse ikke bliver tvunget til at begå betleri i gaderne i København under menneskehandelslignende forhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 215
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

13. juni 2017

Enheden for Internationalt

Politisamarbejde

Sagsbeh: Sofie Anne Marner

Sagsnr.: 2017-0037-0185

Dok.:

2338599

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tig-

geri) (L 215), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 12. juni 2017.

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 215 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke initiativer dansk politi har taget for at sikre, at udenlandske hjemløse ikke bliver tvunget til at begå betleri i gaderne i København under menneskehandelslignende forhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsska-

bende tiggeri) (L 215):

”Kan

ministeren oplyse, hvilke initiativer dansk politi har taget

for at sikre, at udenlandske hjemløse ikke bliver tvunget til at

begå betleri i gaderne i København under menneskehandels-

lignende forhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvis mere generelt oplyse, at ind-

satsen mod menneskehandel siden 2001 har været et væsentligt

fokusområde for politiet både på nationalt og lokalt plan. Men-

neskehandel er således et af de kriminalitetsområder, som er

genstand for en systematisk og landsdækkende politimæssig

monitering forankret i Rigspolitiets Nationale Efterforsknings-

center (NEC). Rigspolitiet varetager desuden det internationale

politisamarbejde på området og har herigennem et tæt samar-

bejde med relevante politienheder i andre lande, som arbejder

med at bekæmpe grænseoverskridende menneskehandel.

Med henblik på at kunne gennemføre en indsats, der er tilpas-

set de lokale forhold, har indsatsen mod menneskehandel siden

2011 været forankret i de enkelte politikredse, der med under-

støttelse fra Rigspolitiet prioriterer indsatsen på baggrund af en

vurdering af de lokale forhold og det lokale kriminalitetsbille-

de.

Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for politiets håndtering

af ofre for menneskehandel i afsnittet om menneskehandel i

Rigsadvokatmeddelelsen. Politiet skal således kontakte Center

mod Menneskehandel (CMM), hvis politiet træffer en person,

som politiet har mistanke om, kunne være offer for menneske-

handel, idet centeret er ansvarlig for koordinering af samarbej-

det mellem politiet og de relevante sociale organisationer.

Herved får CMM mulighed for at tale med den pågældende for

at yde støtte og vejledning omkring den pågældendes sociale

rettigheder på området og tage hånd om vedkommende i for-

hold til at få klarlagt, om pågældende er et offer for menneske-

handel. Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at CMM kontakter

politiet i tilfælde, hvor CMM får oplysninger om, at et offer for

menneskehandel er villig til at afgive forklaring til politiet ved-

rørende bagmænd.

Med henblik på at sikre, at politiet er opmærksom på, om der

hos særligt sårbare personer er tegn på udnyttelse til prostituti-

on, tvangsarbejde eller strafbare forhold, har Rigspolitiet i en

årrække samarbejdet med CMM omkring uddannelse af politi-

et på dette område, således at politiet bl.a. bliver trænet i at

spotte indikatorer for menneskehandel og i at yde en skånsom

behandling af mulige ofre for menneskehandel.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Københavns Politi, der bekræfter at politikredsen, herunder

kredsens Udlændingekontrolsektion, er bekendt med de så-

kaldte indikatorer for menneskehandel, dels som følge af sek-

tionens interne uddannelse, dels som følge af samarbejdet med

CMM.

Københavns Politi har videre oplyst, at de afhørende polititje-

nestemænd derfor vil være opmærksomme på indikatorer på

menneskehandel i forbindelse med behandling af sagerne. Det

kan f.eks. dreje sig om, at den pågældende har fået taget sine

identifikationspapirer eller virker nervøs og bange. Det kan og-

så dreje sig om, at vedkommende bliver holdt øje

med/overvåget, og at nogen evt. forsøger at afbryde/bryde ind i

afhøringen. Hidtil har Københavns Politi imidlertid ikke kon-

stateret nogen tilfælde af den karakter, heller ikke i forbindelse

med rydning af lejre/opholdssteder. De gennemgående forkla-

ringer i betlerisager er derimod generelt, at vedkommende er

indrejst frivilligt (enten alene eller med familie/bekendte) med

det formål at tjene til dagen og vejen, f.eks. ved at samle pant-

flasker, betle og i øvrigt søge arbejde.

Københavns Politi har om afhøringen mere generelt oplyst, at

personer, der advares mod betleri, eller sigtes for betleri imod

politiets advarsel, jf. straffelovens § 197, bliver afhørt af politi-

et. Hvis den pågældende ikke forstår dansk, sker afhøringen

med tolk. I forbindelse med afhøringen bliver der typisk spurgt

ind til den pågældendes formål med opholdet i Danmark, op-

holdets længde og motivet for at betle.

Hvis en person, som advares mod at betle, eller sigtes for bet-

leri imod politiets advarsel, skulle forklare, at vedkommende

betlede under tvang, ville Københavns Politi iværksætte en un-

dersøgelse for menneskehandel og organiseret betleri. Det

samme gælder, hvis vedkommendes forklaring kunne antyde,

at der var tale om tvang, f.eks. hvis det blev forklaret, at det

geografiske område, som vedkommende betlede i, var for-

håndsbestemt af en anden person. En sådan undersøgelse for

menneskehandel og organiseret betleri ville tillige involvere

CMM.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiet både på nati-

onalt og lokalt plan indgår i det tværfaglige referencesystem,

som CMM har etableret på området. Herved sikres den nød-

vendige koordinering i praksis samt videndeling med andre re-

levante aktører på området såsom interesseorganisationer og

NGO’er. Rigspolitiet bistår desuden CMM i forbindelse med

undervisningstiltag, der er målrettet disse øvrige aktører. Sam-

tidig har de øvrige aktører altid mulighed for at kontakte politi-

et, f.eks. via Rigspolitiets hotline på området, hvis de i deres

arbejde bliver opmærksomme på mulige strafbare forhold.

Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til den tværministerielle hand-

lingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018, som

også indeholder en beskrivelse af samarbejdet mellem relevan-

aktører på området.”