Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214
Offentligt
1783562_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. august 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 4. august 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 19 til L214, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 19
I besvarelsen på spørgsmål 11 om EU’s ”de minimis”-regler
afviser ministe-
ren at benytte disse ud fra den begrundelse, at det ikke er muligt eller hen-
sigtsmæssigt. Som særlig begrundelse anføres, at støtte (eller afgiftsfritagel-
se) skal være ”gennemsigtig”, hvilket efter ministerens tolkning betyder, at
der skal kunne beregnes en præcis værdi af afgiftsfritagelsen på forhånd,
hvilket er ”en betingelse for at benytte de minimis-reglerne”. I forordning nr.
1407/2013 af 18. december 2013 har EU nærmere beskrevet, hvorledes ”de
minimis”-reglerne kan anvendes, og begrebet ”gennemsigtighed” er belyst.
I
artikel 4 heri er nærmere gennemgået, hvad der kan betragtes som ”gen-
nemsigtighed”, og ministeren bedes bekræfte, at den aktuelle sag om afgifts-
fritagelse er omfattet af punkt 7, som siger ”Støtte i form af andre instrumen-
ter betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis instrumentet indehol-
der en øvre grænse, der sikrer, at det relevante loft ikke overstiges.”
Dette tolker spørgeren således, at ministerens udlægning om, at der skal
kunne beregnes et præcist beløb på forhånd, ikke er gældende, men at det
blot skal sikres, at afgiftsfritagelsen ikke kan blive større end 200.000 € over
3 år
– eller svarende til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Er ministeren enig i, at EU’s
regler ikke kræver en præcis værdiansættelse som anført i svaret på
spørgsmål 11?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det
beklages, at svaret på spørgsmål 11 ikke indeholdt en omtale af reglen i
artikel 4, stk. 7, som spørgeren henviser til.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
 L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om ministeren er enig i, at EU’s regler ikke kræver en præcis værdiansættelse som anført i svaret på spørgsmål 11, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1783562_0002.png
Det er korrekt, at støtte i form af en afgiftsfritagelse, som ikke giver mulighed
for en præcis forudgående beregning af støttens værdi, kan være omfattet af
de minimis-reglerne, hvis kravet i artikel 4, stk. 7, overholdes.
I den praktiske administrationen af en sådan ordning, vil det være vanskeligt
at kontrollere og håndhæve, at det relevante de minimis-støtteloft for de en-
kelte støttemodtagere ikke overskrides, når støtten, som i dette tilfælde, lø-
bende og automatisk tilskrives ejeren af solcelleanlægget efterhånden som
den timebaserede nettoafregningsregel med afgiftsfritagelse udnyttes.
Hertil kommer, at der er andre barrierer, som i forhold til den aktuelle sag gør
det problematisk eller uhensigtsmæssigt at anvende de minimis-reglerne
som grundlag for at yde støtte til ejere af eksisterende solcelleanlæg større
end 6 kW.
Det er f.eks. et krav, at den støtteydende myndighed
–
før der gives binden-
de tilsagn om en afgiftsfritagelse
–
kontrollerer, at støtten ikke fører til, at den
samlede offentlige de minimis-støtte, som hver enkelt støttemodtager har
modtaget inden for de seneste tre regnskabsår, overskrider det støtteloft, der
er relevant for den pågældende type af virksomhed. Med hensyn til forskelli-
ge de minimis-støttelofter henvises til svaret på spørgsmål 11.
Det er endvidere udgangspunktet, at de minimis-støtte ikke må dække de
samme udgifter, som støttemodtageren allerede har fået tilskud til efter an-
dre støtteordninger. De fleste ejere af eksisterende solcelleanlæg modtager
allerede statsstøtte i form af pristillæg, og det kan ikke udelukkes, at de mi-
nimis-støtte i form af timebaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse vil skul-
le betragtes som støtte til de samme udgifter, som pristillægget vedrører.
Endelig kan det oplyses, at de gældende de minimis-regler ophører den 31.
december 2020, hvilket betyder, at mulighederne for at yde de minimis-støtte
efter denne dato er uklare.
Under disse omstændigheder er det fortsat Skatteministeriets vurdering, at
det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at anvende de minimis-
reglerne som grundlag for etablering af en overgangsperiode med afgiftsfri-
tagelse for ejere af eksisterende solcelleanlæg større end 6 kW.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2