Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 207
Offentligt
1766364_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-06-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1609721
Dok. nr.: 379400
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål 28 (L 207) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål 28:
”Ministeren
bedes bekræfte, at såfremt efterspørgslen på særlige psykiatriske plad-
ser er større end antallet af tilgængelige pladser, så afgør psykiateren i det tilknyttede
visitationsforum, til hvem pladsen tildeles.”
Svar:
Den arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Danske Regioner og de relevante ministe-
rier, som i august 2016 afrapporterede om indsatsen for at forebygge vold på botil-
bud, overvejede antallet af pladser i den nye tilbudsform. På baggrund af sine overve-
jelser anbefalede arbejdsgruppen etablering af op mod 150 pladser.
Det er en forudsætning for visitation, at samtlige visitationskriterier er opfyldt, og for
fortsat ophold, at kriterierne stadig er opfyldt, hvilket dels vurderes af visitationsfo-
rummet ved de faste revurderinger, dels vurderes løbende af overlægen og persona-
let.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling og forudsætningen om kriteriernes opfyl-
delse ved visitation og fortsat ophold, forventes det ikke at blive et almindeligt pro-
blem, at efterspørgslen er større end antallet af pladser.
I de særlige tilfælde, hvor efterspørgslen alligevel måtte blive større end antallet af
pladser, fordi visitationsforummet indstiller flere til visitation, end der på det givne
tidspunkt er plads til, vil det efter min opfattelse være naturligt, at regionen som se-
kretariat for visitationsforummet tager initiativ til, at visitationsforummet i et udvidet
format mødes og foretager en samlet vurdering af, hvem der har størst behov og der-
for skal komme først. Med et udvidet format menes, at der i disse særlige tilfælde
ikke kun deltager én kommunal repræsentant, men en repræsentant fra hver af de
kommuner, hvis borgere er indstillet til visitation af visitationsforummet. På baggrund
af den samlede vurdering, hvori naturligvis også speciallægen i psykiatri og den soci-
alfaglige konsulent deltager, må det forventes, at der kan opnås en fælles forståelse
for, hvilken rækkefølge kommunerne skal visitere borgere i.
Hvis det måtte vise sig, at man i visitationsforaene generelt får problemer med at
leve op til forventningen om at kunne opnå en sådan fælles forståelse, vil Sundheds-
L 207 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: MFU spm. om det er korrekt, at såfremt efterspørgslen på særlige psykiatriske pladser er større end antallet af tilgængelige pladser, så afgør psykiateren i det tilknyttede visitationsforum, til hvem pladsen tildeles, til sundhedsministeren
og Ældreministeriet tage initiativ til en drøftelse med Danske Regioner og KL om løs-
ningen af dette problem.
Hvis en drøftelse med Danske Regioner og KL ikke måtte løse problemet, vil jeg tage
sagen op med satspuljepartiernes ordførere med henblik på en fælles overvejelse
om, hvad der fra statslig side kan og skal gøres for at sikre, at de borgere, som har
størst behov for en særlig plads på psykiatrisk afdeling, kommer først.
./.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af L 207
spørgsmål 13.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Moss
Side 2