Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPDPT
Sagsnr.: 1609721
Dok. nr.: 363714
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål 14 (L 207) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 14:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 9. maj 2017 fra Danske Regioner, jf.
L 207 - bilag 5.”
Svar:
Jeg er først og fremmest glad for, at Danske Regioner bakker op om regeringens am-
bition om etablere et nyt behandlingstilbud til en udsat målgruppe.
Danske Regioner gør i henvendelsen af 9. maj gældende, at lovforslag nr. L 207 om
ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på
psykiatrisk afdeling) bryder med det grundlæggende princip, at sygehusbehandling
hviler på en lægefaglig henvisning og visitation.
Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at de særlige pladser på psykiatrisk
afdeling er et helt specielt tilbud til en helt speciel målgruppe, som det har været van-
skeligt at nå med de eksisterende tilbud i henholdsvis socialpsykiatrien og hospitals-
psykiatrien. Det er baggrunden for, at der også er lagt op til en helt speciel visitations-
ordning.
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at selv om der således er tale om en helt spe-
ciel visitationsordning, så er det en ordning, som grundlæggende bygger på faglighed.
Der er imidlertid flere fagligheder på spil i forbindelse med visitation til de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling. Lægefaglighed er en af disse fagligheder, og den spil-
ler naturligvis en stor rolle og kan i konkrete tilfælde blokere for en visitation. Der
henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU L 207
–
spørgsmål 6.
Ventelister, forkerte borgere i tilbuddet og kommunen som visitationsmyndighed
Der henvises til besvarelsen af SUU L 207
–
spørgsmål 13.
Misbrug som visitationskriterium
Efter min opfattelse efterlader lovforslaget og dets bemærkninger ingen tvivl om, at
der lægges vægt på misbrug i forbindelse med dels visitationen til de særlige pladser
på psykiatrisk afdeling, dels den efterfølgende indsats, som tilbydes de visiterede bor-
gere. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU L 207
–
spørgsmål 6.
Bolig
Danske Regioner bemærker, at det er et problem, at borgerne ikke har ret til at be-
holde deres bolig ved visitation til det nye tilbud. Dette spørgsmål relaterer sig til lov-
forslag nr. L 206 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt
./.
./.