Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1609721
Dok. nr.: 361973
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål 1 (L 207) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2017 fra Rådet for Socialt
Udsatte, jf. L 207 - bilag 3.”
Svar:
Rådet for Socialt Udsatte fremsætter i sin henvendelse bemærkninger såvel til lov-
forslag nr. L 206 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke m.v.) som til lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling).
Indledningsvis hæfter jeg mig ved, at Rådet for Socialt Udsatte kvitterer for, at der i
vidt omfang er lyttet til den kritik, der blev rejst i de første to høringsrunder, og at de
to lovforslag har betydeligt færre knaster. Ifølge Rådet er det ikke mindst godt, at der
tages skridt til en bedre indsats for mennesker med sindslidelse og evt. samtidigt mis-
brug eller andre svære sociale problemer.
For så vidt angår Rådet for Social Udsattes bemærkninger til lovforslag nr. L 207 om
oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hæfter jeg mig ved, at Rådet
samlet set finder, at lovforslaget tager højde for de fleste af de indvendinger, som Rå-
det og andre havde imod høringsudkastene. Efter Rådets opfattelse etableres der
med lovforslaget gennemskuelige regler for brug af tvang, og patienternes rettighe-
der er sikret betydeligt bedre end i høringsudkastene. Ifølge Rådet er det desuden
positivt, at afdelingerne er mere entydigt defineret som hospitalsafdelinger med læ-
ger som ansvarlige for den psykiatriske behandling, hvortil kommer, at der findes at
være mange relevante præciseringer af indsatsens indhold og af personalets tilgang.
Det forhold, at der vil kunne iværksættes misbrugsbehandling, som er integreret med
den psykiatriske behandling, er efter Rådet for Social Udsattes opfattelse et meget
positivt og længe ventet skridt imod at kunne hjælpe en belastet gruppe brugere i det
psykiatriske system bedre, end tilfældet er i dag. Det undrer dog Rådet, at mulighe-
den for at give substitutionsbehandling ikke er nævnt. Rådet finder, at det bør være
klart, at substitutionsbehandling også kan være en del af misbrugsbehandlingen.
Jeg kan i den anledning oplyse, at når der i lovforslaget står misbrugsbehandling, så
omfatter det behandling for alkoholmisbrug, social stofmisbrugsbehandling og læge-
lig stofmisbrugsbehandling, dvs. substitutionsbehandling. Substitutionsbehandling