Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 204 efter ønske fra Josephine Fock (Alt), Johanne Schmidt-
Nielsen (EL) og Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
KL gør i sit høringssvar opmærksom på aftalen om kommunernes økonomi fra
2017, hvor regeringen og KL blandt andet er enige om, at der fra 2018 og frem
skal etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram, hvor et af
sporerne handler om "regelforenkling og afbureaukratisering". Vil ministeren
svare på, hvad årsager er til, at man fra regeringens side ser stort på denne aftale
ved at lave et kæmpe regelsæt i udlændingeloven, der er næsten identisk med det
regelsæt, der allerede findes i serviceloven?
Svar:
Der skal ikke være tvivl om, at jeg synes, det er fornuftigt, at kommunerne har
fokus på afbureaukratisering og forenkling af regler, så der frigøres ressourcer til
udførelse af kommunernes kerneopgaver.
For mig er det imidlertid helt afgørende, at vi vedtager regler, som passer på
deres målgruppe.
Anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding på en sikret eller en delvis
lukket døgninstitution er efter min opfattelse en meget indgribende
foranstaltning. Derfor er det afgørende for mig, at vi får klare og præcise regler på
området, som kan medvirke til at styrke de unges retssikkerhed.
Det er min klare holdning, at det ikke ville give mening, og lovteknisk ville det ikke
være hensigtsmæssigt, blot at lade servicelovens regler finde direkte anvendelse
på uledsagede mindreårige udlændinge på processuelt og ulovligt ophold. Det
skyldes bl.a., at reglerne i serviceloven tager udgangspunkt i de situationer, hvor
et barn skal fjernes fra sine forældre. Derfor er der også en række bestemmelser i
serviceloven, som f.eks. regulerer forældrenes retstilling og forholdet mellem
forældre og barn.
29. maj 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2016 - 12986
244068
Side
1/2