Retsudvalget 2016-17
L 20
Offentligt
1688799_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2016
Procesretskontoret
Louise Falkenberg
2016-0037-0162
2122243
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (L 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 2. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 20 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om der kan tilkendes den ene part i en civil retssag fri proces, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (L 20):
”Kan ministeren redegøre for, om der kan tilkendes den ene
part i en civil retssag fri proces for dermed at muliggøre, at
denne part får mulighed for at indhente sagkyndige til retssa-
gen?”
Svar:
Der kan i henhold til retsplejelovens § 325 efter ansøgning meddeles fri
proces i en civil retssag til personer, der opfylder de økonomiske betingel-
ser, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der
dækker omkostningerne ved sagen.
De almindelige betingelser for fri proces fremgår i øvrigt af retsplejelovens
§§ 327 og 328. Retsplejelovens § 329 indeholder desuden en generel
hjemmel til at meddele fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om
de almindelige betingelser for fri proces ikke er opfyldt.
Der er ikke efter de gældende regler mulighed for at meddele en part fri
proces alene med henblik på at indhente sagkyndig bistand i forbindelse
med en civil retssag.
En bevilling om fri proces indebærer som udgangspunkt, at statskassen
betaler de udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen, jf.
retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 3. Dette gælder bl.a. udgifter til syn og
skøn og udgifter til sagkyndig bistand.
Retten kan dog i henhold til retsplejelovens § 332, stk. 2, pålægge den
part, der har fri proces, helt eller delvist at erstatte statens udgifter ved den
fri proces, i det omfang udgifterne ikke kan pålægges modparten, hvis par-
tens forhold, herunder som disse er efter udfaldet af sagen, taler for det.
Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne anvendes i tilfælde, hvor
den part, der har fri proces, har foranstaltet en bevisførelse af tvivlsom
værdi, f.eks. ved at stille en række overflødige spørgsmål til en sagkyndig.
2