L 20 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt der kan indkaldes sagkyndige i en retssag ud over det almindelige syn og skøn, hvis parterne ikke er enige om behovet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 20
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. november 2016

Procesretskontoret

Louise Falkenberg

2016-0037-0162

2122261

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven (L 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 2. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 20 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt der kan indkaldes sagkyndige i en retssag ud over det almindelige syn og skøn, hvis parterne ikke er enige om behovet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven (L 20):

”Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der kan indkaldes sag-

kyndige i en retssag ud over det almindelige syn og skøn, hvis

parterne ikke er enige om behovet?”

Svar:

Det foreslås med lovforslaget, at der indføres mulighed for, at parterne i

civile retssager med rettens tilladelse kan vælge at supplere eller erstatte

bevisførelse i form af syn og skøn med sagkyndige erklæringer, som par-

terne hver især indhenter, efter at retssagen er anlagt. Det er en forudsæt-

ning for at anvende sådanne sagkyndige erklæringer, at parterne er enige

om at anmode retten om tilladelse hertil.

Sagkyndige, som med rettens tilladelse har afgivet ensidigt indhentede

erklæringer, kan indkaldes til at afgive forklaring i retten i tilknytning til

den skriftlige erklæring. Det foreslås i den forbindelse, at de sagkyndige

som udgangspunkt kan overvære afhøringen af hinanden og eventuelle

skønsmænd, og at de med rettens tilladelse kan rådføre sig med hinanden,

inden de svarer.

For så vidt angår sagkyndige erklæringer, som sagens parter har indhentet

forud for, at retssagen er anlagt, indebærer lovforslaget, at den udvidede

adgang for parterne i en civil retssag til at fremlægge sådanne ensidigt ind-

hentede erklæringer, som har udviklet sig i retspraksis, lovfæstes.

I de tilfælde, hvor en part fremlægger en sagkyndig erklæring, som er ind-

hentet før sagsanlægget, vil en eventuel afhøring i retten af den sagkyndige

være begrænset til uddybning af den sagkyndiges egen erklæring. Dette

svarer til, hvad der følger af retspraksis, og lovforslaget medfører ikke

nogen ændring heri.

Lovforslaget omfatter alene sagkyndige erklæringer, som efter deres ka-

rakter svarer til syn og skøn. Sagkyndige erklæringer af mere generel ka-

rakter, der afgives uden konkret undersøgelse af genstande eller personer,

men alene på grundlag af foreliggende viden, er således ikke omfattet. Det

samme gælder sagkyndige erklæringer indhentet fra organer som f.eks.

Retslægerådet, der har et særligt lovmæssigt grundlag for at afgive sag-

kyndige udtalelser til brug ved afgørelsen af retstvister, idet sådanne er-

klæringer ikke kan anses som ensidigt indhentet. Fremlæggelse af sagkyn-

dige erklæringer, der ikke er omfattet af lovforslaget, vil således – som det

også er tilfældet i dag – efter rettens bestemmelse kunne fremlægges, uan-

set om parterne er enige herom.