Retsudvalget 2016-17
L 20
Offentligt
1688807_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. november 2016
Procesretskontoret
Louise Falkenberg
2016-0037-0162
2131496
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (L 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 2. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 20 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om part i en civil retssag ikke kan blive ved med at indkalde nye sagkyndige til at belyse en sag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (L 20):
”Kan ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at
en part i en civil retssag ikke kan blive ved med at indkalde
nye sagkyndige til at belyse en sag og derved fordyre og for-
længe retssagen? Og vil ministeren i den forbindelse sætte en
maksimumsgrænse for antal sagkyndige i en sag?”
Svar:
Det foreslås med lovforslaget, at parterne i en retssag får udvidede mulig-
heder for at få to (eller flere) skønsmænd med den samme faglige bag-
grund til at besvare det samme spørgsmål.
Det vil være op til retten at vurdere, om det i det enkelte tilfælde på grund-
lag af sagens og skønstemaets karakter vil være hensigtsmæssigt at udpege
flere skønsmænd til at besvare de samme spørgsmål. Det vil i den forbin-
delse bl.a. skulle indgå i rettens overvejelser, om sagen kan ”bære” den
fordyrelse, det indebærer, at der udpeges flere skønsmænd. Det gælder
ikke mindst i de tilfælde, hvor kun den ene af sagens parter ønsker flere
skønsmænd udpeget.
Lovforslaget indebærer endvidere, at parterne i en civil sag får mulighed
for at erstatte eller supplere syn og skøn med sagkyndige erklæringer, som
parterne hver især indhenter, efter at retssagen er anlagt. Det er en forud-
sætning, at retten giver tilladelse hertil. Der indføres således ikke med lov-
forslaget en ubegrænset, generel adgang for parterne i civile sager til at
indhente og fremlægge erklæringer, som parterne har indhentet hos egne
eksperter, efter at sagen er anlagt.
Som det også fremgår af den vedlagte samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, er det endvidere
en forudsætning for at anvende ensidigt indhentede sagkyndige erklærin-
ger, at parterne er enige om at anmode retten om tilladelse hertil. Dette
betyder, at parterne skal være enige om, at sagen kan ”bære” den fordyrel-
se, som det typisk vil indebære, at der anvendes sagkyndig bistand fra egne
eksperter.
Det er naturligvis vigtigt, at retten i de tilfælde, hvor den har givet tilladel-
se til, at parterne kan erstatte eller supplere syn og skøn med sagkyndige
erklæringer indhentet fra egne eksperter, har fokus på sagens fremdrift,
2
 L 20 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om part i en civil retssag ikke kan blive ved med at indkalde nye sagkyndige til at belyse en sag, til justitsministeren
f.eks. ved at fastsætte frister for afgivelse af de sagkyndige erklæringer.
Retten vil også skulle påse, at der ikke bliver tale om unødig eller overflø-
dig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341.
Efter min opfattelse bør den konkrete vurdering af, i hvilket omfang der i
det enkelte tilfælde kan anvendes sagkyndige beviser, overlades til retten,
der ved sin afgørelse vil kunne tage de relevante forhold, herunder bl.a.
hensynet til sagens fremdrift, i betragtning. Jeg mener derfor ikke, at det er
hensigtsmæssigt, at lovgiver fastsætter f.eks. maksimumgrænser for an-
vendelse af sagkyndige beviser i retssager.
3