L 194 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 194
Offentligt

investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf.

ovenfor.

Det må antages, at det er den pågældendes faktiske vederlag for det pågældende

år, der skal fordeles på henholdsvis en løndel og virksomhedsindkomst

(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor).

Det faktiske vederlag må

antages at være summen af den i årets løb udbetalte a-conto overskudsandel og

den del af selskabets resterende nettooverskud, der herefter godskrives den

pågældende partners kapitalkonto. Skatteministeren bedes bekræfte dette.

Som følge af det skattemæssige transparensprincip anses ejere af transparente

selskaber for i skattemæssig henseende at eje ideelle andele af det transparente

selskabs aktiver og passiver. Dette ses fortsat at være gældende, også for ejere,

der efter lovforslaget nu vil blive anset for lønmodtagere. Skatteministeren bedes

bekræfte at ejere, der bliver ramt af forslaget, fortsat vil blive anset for at eje

ideelle andele af selskabets aktiver og passiver, opgjort på grundlag af deres andel

af selskabets samlede indskudskapital.

For så vidt angår den del af vederlaget, der skal henføres til virksomhedsindkomst

(resultatandel i virksomheden som ”passiv” investor),

bedes skatteministeren

bekræfte, at selve indkomstopgørelsen vil skulle ske efter de gældende regler for

erhvervsdrivende, herunder fx med hensyn til afskrivninger og forskydning i

acontoavance på igangværende arbejder, idet selskabet som sådan jo driver

erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis en selskabsdeltagers kapitalandel eksempelvis andrager 1.000.000 kr.,

svarende til 5% af selskabets samlede indskudskapital, mens selskabsdeltagerens

samlede vederlæggelse for det pågældende år andrager 2.000.000 kr. (udbetalt

eller tilskrevet selskabsdeltagerens kapitalkonto), hvoraf 1.850.000 kr. anses for

lønindkomst, mens de resterende 150.000 kr. anses for virksomhedsindkomst

(resultatandel som ”passiv” investor), bedes ministeren bekræfte, at den

skattepligtige virksomhedsindkomst skal opgøres med udgangspunkt i de 150.000

kr., reguleret på sædvanlig vis for fx afskrivninger og forskydning i acontoavance

på igangværende arbejder, baseret på selskabsdeltagerens ideelle andel på 5% af

selskabets aktiver og passiver.

For så vidt opgørelsen af den del af vederlaget, der skal anses som

investeringsafkast (virksomhedsindkomst), anføres i lovbemærkningerne

følgende:

Side 2

L 194 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren

Side 3

” Dels må der ses på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende

investering”..

Skatteministeren bedes bekræfte, at det er et afkast for en investering i aktier

med en tilsvarende risikoprofil, der skal sammenlignes med. Det skal i denne

forbindelse bemærkes, at dette utvivlsomt vil give anledning til betydelig

usikkerhed i praksis.

Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at selskabet er pligtigt til at

indeholde A-skat i den del af selskabsdeltagerens samlede vederlag, der som følge

af lovforslaget skal anses som løn. Ministeren bedes oplyse, hvorledes selskabet

kan sikre sig, at der indeholdes A-skat med det korrekte beløb, under hensyntagen

til, at der i praksis vil være usikkerhed om, hvorledes fordelingen af det samlede

vederlag på løn og investeringsafkast konkret skal foretages. Hvordan skal der

forholdes med hensyn til A-skat, hvis selskabsdeltageren vælger

–

eller ifølge

selskabsaftalen er forpligtet til - at lade en del af sin andel af årets driftsresultat

indestå i selskabet?

Det er i bemærkningerne til § 1 anført, at det vil ”være

naturligt, at der

skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk

er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab.”

Det er i denne

sammenhæng ikke nævnt, at en deltager i et partnerselskabet mv. (hvad enten

deltageren er en fysisk person eller et anpartsselskab) ofte vil have ydet et

ansvarligt lån eller et almindeligt lån til P/S’et eller I/S’et.

Ministeriet bedes bekræfte, om afkast fra partnerselskabet m.v. også omfatter

a) afkast fra ansvarlige lån ydet til P/S’et mv.?

b) afkast fra almindelige lån ydet til P/S’et mv.?

Det synes i bemærkningerne forudsat, at det er afkastet opgjort som en

nettoindkomst,

der skal beskattes som afkast, og at nettoindkomsten opgøres

efter

skattelovgivningens

almindelige

regler,

herunder

skattemæssige

afskrivninger.

Vil skatteministeren, såfremt en personlig deltager i et P/S eller I/S ikke benytter

virksomhedsordningen, foreslå en sikker hjemmel til at sikre, at det er

nettoindkomsten, som beskattes, således at det fx undgås, at indtægter skal

L 194 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren

beskattes som personlig indkomst, mens nogle udgifter kun kan fradrages som

ligningsmæssige fradrag eller som fradrag i kapitalindkomsten med begrænset

fradragsværdi?

Skatteministeren

bedes oplyse, om han vil stille forslag om, at afkast fra P/S’et

m.v. skal anses som kapitalindkomst i skattemæssig henseende i det omfang,

afkastet ikke indgår i en deltagers virksomhedsordning?

Side 4

Hævning fra virksomhedsordningen

En kapitalejer i et transparent selskab anses for at eje ideelle andele af samtlige

aktiver og gældsposter i selskabet. En aktie i et partnerselskab med en indre værdi

på aktien på f.eks. 100.000 kan eksempelvis bestå af 1.000.000 kr. i aktiv andel

og 900.000 kr. i gældsandel.

Hvis denne partnerselskabsaktie af en eller anden grund skal trækkes ud af

virksomhedsordningen den 01.01.2018 grundet nærværende lovforslag, bør

konsekvensen ikke være, at dette skal anses for en hævning i

virksomhedsordningen.

Skatteministeren bedes bekræfte, om en person, der deltager i et partnerselskab

eller anden transparent struktur, ikke skal anses for at have foretaget en hævning

fra virksomhedsordningen, såfremt personen pga. lovændringen skal beskattes

som lønmodtager af vederlaget for sin arbejdsindsats, og den pågældende tidligere

har investeret midler fra virksomhedsordningen i partnerselskaber eller lignende i

form af henholdsvis

a) indskudt kapital?

b) ansvarlige lån?

c) almindelige lån?

Alternativt ses udgangspunktet umiddelbart at være, at der føres 1.000.000 kr. ud

af virksomhedsordningen i hæverækkefølgen, mens 900.000 kr. indskydes på

indskudskontoen.

I praksis vil dette i mange tilfælde udløse skat af opsparede overskud i

virksomhedsordningen. Disse opsparede overskud kan ofte være indtjent i andre

virksomheder tilhørende den skattepligtige. Der bør i såfald laves lovhjemmel til,

at aktien trækkes ud, enten udenom hæverækkefølgen eller til nettoværdien, da

der jo ikke er adgang til de midler, der er bundet i selskabet.

L 194 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren

Selskabsdeltagere

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger har Højesteret i en dom fra

1998 fastslået, at det er muligt for en erhvervsdrivende at drive virksomhed

gennem et 100 pct. ejet aktie- eller anpartsselskab. I praksis ses det ofte, at

partnere ejer en ejerandel i det transparente selskab gennem hvert sit

anpartsselskab, i hvilket hovedanpartshaveren er ansat, og at det er i bindende

svar er fastslået, at anpartsselskabet er rette indkomstmodtager af honorar fra det

transparente

selskab.

Såfremt

sådan

hovedanpartshaver

(den

erhvervsdrivende person) som følge af den foreslåede bestemmelse anses for

lønmodtager, medfører det en risiko for, at der kan opstå ”trippelbeskatning” (1)

beskatning af hovedanpartshaveren som løn fra det transparente selskab, 2)

tilskudsbeskatning af anpartsselskabet og 3) udbyttebeskatning ved udlodning af

beløbet fra anpartsselskabet), dvs. en samlet beskatning på op til ca. 110 pct. Det

er i lovforslaget ikke angivet, hvorledes fordelingen mellem løn og afkast fra den

investerede kapital skal ske.

Skatteministeren bedes bekræfte, at anpartsselskabet skal anses som rette

indkomstmodtager af det afkast fra det transparente selskab, som ikke beskattes

som løn?

Skatteministeren bedes oplyse, om der er eller vil blive foreslået en hjemmel til at

omgøre fordelingen mellem løn, som beskattes hos partneren personligt, og det

afkast, som beskattes hos anpartsselskabet, såfremt SKAT måtte være uenig i den

fordeling, der er foretaget?

Side 5

§ 2 - ikrafttræden

Det er i bemærkningerne til § 2 anført: ”

Selskaber kan have forskudt indkomstår.

For selskaber med bagudforskudt indkomstår, fx perioden fra den 1. juli 2017 til

den 30. juni 2018, har loven virkning fra og med indkomståret 2019, idet

indkomståret påbegyndes den 1. juni 2018.”

En hovedanpartshaver (fysisk person) er ansat i sit 100 pct. ejede anpartsselskab.

Anpartsselskabet er selskabsdeltager i et transparent selskab og leverer

konsulentydelser til det transparent selskab og får del i overskuddet i transparent

selskab gennem honorar, overskudsdeling og/eller udbytte. Efter de hidtidige

regler har anpartsselskabet været rette indkomstmodtager, men dette forudsættes

ændret, efter loven får virkning. Hovedanpartshaveren opgør sin skattepligtige

indkomst 1/1-31/12 2018 (kalenderåret), men den pågældendes anpartsselskab

L 194 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra FSR-danske revisorer, til skatteministeren

har bagudforskudt indkomstår, således at indkomståret 2018 løber fra 1/7 2017

til 30/6 2018.

Det bedes bekræftet, at loven får virkning fra og med det indkomstår, der

påbegyndes

den

1/7

2018,

således

anpartsselskabet

ikke

hovedanpartshaveren

skal

anses

som

rette

indkomstmodtager

konsulentvederlag, overskudsdeling og udbytte fra det transparente selskab indtil

indkomstår, der påbegyndes efter denne dato.

Det bedes endvidere bekræftet, at anpartsselskabet også skal anses som rette

indkomstmodtager af overskudsdeling, som fastsættes og udbetales i efteråret

2018 fra det transparente selskab, når der er tale om fordeling af indkomst optjent

i perioden 1/7 2017 til 30/6 2018 (inden indkomståret for anpartsselskabet

starter), jf. princippet i Højesterets dom SKM2003.389.HR.

Side 6

FSR står gerne til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Bjarne Gimsing

Formand for Skatteudvalget

Mette Bøgh Larsen

Skattechef