L 191 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-04-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 09-05-2017
Betænkning afgivet 23-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2017
3. behandlet, vedtaget 01-06-2017
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, om logning af teleoplysninger fra folketingsåret 2016-17 til folketingsåret 2017-18.

Årsagen til den foreslåede udskydelse af revisionen er EU-Domstolens afgørelser af 21. december 2016 i sagerne C-203/15 og C-698/15 Tele2 og Watson m.fl., om de britiske og svenske logningsreglers forenelighed med EU-retten.

For at sikre, at den kommende revision af de danske logningsregler er i overensstemmelse med EU-retten, foreslås det, at der afsættes mere tid til at gennemgå dommene, inden der fremsættes forslag om revision af logningsreglerne.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, DF, V, LA, SF og KF), imod stemte 19 (EL, ALT og RV), hverken for eller imod stemte 0.