Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 til L 188 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til
L 188:
Mener ministeren, at lovforslaget vil kunne forebygge terror?
Svar:
Udlændinge, der opholder sig her i landet, og som gør brug af en falsk identitet,
eller som har ukendt baggrund og identitet, kan potentielt udgøre en sikkerheds-
risiko og kriminalitetsudfordring.
Det er selvfølgelig noget, som vi må imødegå, og det er bl.a. derfor, at det med
lovforslaget foreslås at give myndighederne nogle værdifulde redskaber til bedre
at have styr på, hvilke udlændinge der indrejser og opholder sig i Danmark. På den
måde styrkes myndighedernes muligheder for entydigt, effektivt og pålideligt at
kunne fastlægge identiteten af en udlænding.
En mere sikker fastlæggelse af udlændinges identitet og en mere effektiv kontrol
på udlændingeområdet vil således øge myndighedernes muligheder for at kende
og kontrollere identiteten på de udlændinge, der søger om visum til eller opholds-
tilladelse i Danmark, eller som allerede opholder sig her i landet, og som eventuelt
udgør en sikkerhedsrisiko.
Lovforslaget vil bl.a. styrke politiets mulighed for at foretage kontrol ved pågribel-
se af en udlænding, der ikke umiddelbart kan identificere sig, eller hvor der er tvivl
om vedkommendes rette identitet.
15. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 6910
230394
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1