Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359410
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 35 (L 185
–
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 35:
Ministeren bedes oplyse, om der i lovforslaget er taget forbehold for, at der skal ta-
ges hensyn til patientens egne ønsker om helbredelse eller om ikke at blive holdt i
live.
Svar:
Som det fremgår af den foreslåede § 5, stk. 4, skal beslutninger om tvangsbehandling
efter den foreslåede § 4 overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente, jf.
sundhedslovens § 26. Bestemmelsen sikrer, at det
–
uanset de foreslåede bestem-
melser
–
ikke er tilladt ved tvang at gennemføre behandling, som patienten har fra-
valgt i et livstestamente, og som er forpligtende for sundhedspersoner.
Bestemmelsen sikrer, at beslutninger om tvangsbehandling skal overholde tilkende-
givelser i patientens livstestamente. Det betyder, at der ikke efter de foreslåede reg-
ler kan træffes beslutning, som tilsidesætter patientens ønske, som er bindende for
lægen, dvs.tilkendegivelser om fravalg af livsforlængende behandling som uafvende-
ligt døende. En læge kan således ikke træffe beslutning om at gennemføre livsforlæn-
gende behandling, f.eks. genoplivning, såfremt patienten
–
mens vedkommende var
habil
–
i et livstestamente har tilkendegivet ønske om ikke at modtage livsforlæn-
gende behandling, såfremt patienten måtte komme i en tilstand, hvor selvbestem-
melsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv, og hvor patienten er uafven-
deligt døende.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund