Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353895
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 20 (L 185
–
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2017 fra Forebyggelses- og
Patientrådet, jf. L 185 - bilag
5.”
Svar:
I sin henvendelse til udvalget oplyser Forebyggelses- og Patientrådet blandt andet, at
foreningen finder, at der efter gældende ret i sundhedslovens § 18, stk. 4, allerede er
hjemmel til at tvangsbehandle varigt inhabile patienter, ligesom foreningen på ny fo-
kuserer på gyldighedsperioden for beslutninger om tvang. Derudover beskriver for-
eningen på ny, hvorledes lovforslaget efter foreningens opfattelse vil give mulighed
for medicinske forsøg på mennesker.
Hertil kan jeg henvise til mit tidligere svar på SUU L 185 spm. 1.
I forhold til foreningens bemærkninger om definitionen af tvang og habilitetsvurde-
ring kan jeg henvise til mine samtidige svar på SUU L 185 spm. 3 og 17.
Foreningen finder, at enhver beslutning om tvang bør kunne påklages af patienten og
have opsættende virkning. Jeg kan hertil oplyse, at klager over beslutninger om
tvang, der indgives til Tvangsbehandlingsnævnet, efter § 17, stk. 3, foreslås at have
opsættende virkning.
Foreningen anfører desuden, at den foreslåede § 12, stk. 3, vil medføre, at patienter,
som ikke er erklæret varigt inhabile, vil kunne tvangsindlægges og tvangsbehandles.
Hertil kan jeg oplyse, at loven alene gælder for varigt inhabile patienter, og at den fo-
reslåede § 12, stk. 3, medfører, at patienter, som ikke allerede er tvangsindlagt, kan
tilbageholdes på sygehuset, hvis patientens tilstedeværelse er nødvendig for den be-
sluttede tvangsbehandling.
Dernæst pointerer foreningen, at patienter efter de foreslåede regler ikke
–
som in-
den for psykiatrien
–
har adgang til en patientrådgiver. Formålet med en patientrådgi-
ver er blandt andet at støtte patienten og at sikre patientens retssikkerheden. Det er
min opfattelse, at der med lovforslaget indføres en række mekanismer, som sikrer
patientens retssikkerhed, herunder kravet om indhentelse af samtykke fra patientens
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller tilslutning fra en anden
uafhængig sundhedsperson, muligheden for at klage over beslutninger om tvang til
Tvangsbehandlingsnævnet samt kravet om protokolføring af tvang og indberetning af
beslutninger om tvang. Det er efter min opfattelse en ordning, som vi samlet set kan
være tilfredse med.