Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1753451_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353884
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage til at forebygge
og fastholde et fokus på at nedbringe brugen af tvang i overensstemmelse med
tvangsbehandlingsloven?”
Svar:
Det er helt afgørende, at patienterne ikke udsættes for mere tvang, end hvad der er
nødvendigt for at kunne beskytte deres sundhed og værdighed.
Det er min opfattelse, at lovforslaget på mange måder understreger dette helt afgø-
rende princip, og at der med forslaget fastsættes en række mekanismer, der skal hin-
dre, at tvang anvendes i unødigt omfang, herunder blandt andet kravet om inddra-
gelse af patienten, dennes pårørende, kravet om forudgående anvendelse af pæda-
gogiske virkemidler, obligatorisk efterprøvelse af frihedsberøvelser m.v.
Det er ligeledes forventningen, at registrering i tvangsprotokollen vil give et overblik,
der kan bidrage til at mindske brugen af tvang, idet personalet gennem de tilførsler,
der skal foretages i tvangsprotokollen, skal redegøre for, hvad der er foretaget og be-
grunde dette. Derved kommer registreringen til at virke som en løbende konfronta-
tion af praksis i forhold til tvang, hvilket giver naturlig anledning til regelmæssigt at
vurdere, om den fulgte praksis er hensigtsmæssig.
Endelig vil omfanget af anvendelsen af tvang og forebyggelsen deraf være et oplagt
emne, der kan behandles i den foreslåede evaluering af reglerne, som skal foretages
3 år efter lovens ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund