Skatteudvalget 2016-17
L 183
Offentligt
1757181_0001.png
16. maj 2017
J.nr. 2017-208
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love
(Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder og
genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 21. april 2017.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren
1757181_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. april 2017 fra Bech-Bruun, jf. L 183 -
bilag 5.
Svar
Bech-Bruun anfører i henvendelse af 21. april 2017, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for de
nye regler er upræcis og problematisk. Desuden anses det for retssikkerhedsmæssigt pro-
blematisk og betænkeligt, at lovforslaget synes at være lovgivning med tilbagevirkende
kraft til skade for borgerne, samt at lovforslaget griber ind i allerede verserende klagesa-
ger.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen
Bech-Bruun anfører, at det er uklart, hvilken betydning ikrafttrædelsesbestemmelsen for
justeringerne af SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, vil have i praksis, når den urigtige periodi-
sering omfatter indkomstår både før og efter 1. januar 2017.
Der henvises til, at det fremgår af lovforslaget, at justeringen først skal have virkning for
skatteansættelser for indkomståret 2017, mens gevinst og tab for indkomståret 2016 eller
tidligere i overensstemmelse med de gældende regler skal opgøres som forskellen mellem
primo- og ultimoværdien.
Ifølge Bech-Bruun er det uklart, hvad dette betyder i praksis, hvis man i fx 2019 bliver
opmærksom på, at man fejlagtigt har anvendt realisationsprincippet (i stedet for lagerprin-
cippet) på værdipapirer i årene 2013-2018. Der efterspørges derfor eksempler på, hvordan
indkomstopgørelsen skal foretages i disse tilfælde.
Kommentar
Ved lovforslaget foreslås det således, at reglerne for genoptagelse ændres for så vidt angår
tilfælde, hvor den skattepligtige fx skulle have anvendt lagerprincippet, men ikke løbende
har selvangivet gevinst og tab. Ifølge forslaget skal primoværdien for det tidligste år, der
kan genoptages, opgøres som værdipapirets anskaffelsessum henholdsvis værdien ved
gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere ind-
komstår for at sikre, at genoptagelse fremadrettet ikke
–
som tilfældet er efter de gæl-
dende regler
–
kan føre til dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag.
De foreslåede bestemmelser skal finde anvendelse for indkomståret 2017, selv om det tid-
ligste indkomstår inden for genoptagelsesfristerne ikke er indkomståret 2017, men et tidli-
gere indkomstår.
Det betyder i det af Bech-Bruun nævnte eksempel, hvor skatteyderen i 2019 bliver op-
mærksom på, at realisationsprincippet fejlagtigt er anvendt, kan ske genoptagelse efter de
nye regler som følger:
Det tidligste år, hvorefter der i 2019 (inden 1. maj) kan ske ordinær genoptagelse, vil være
indkomståret 2015, (med mindre betingelserne for ekstraordinær genoptagelse foreligger).
Side 2 af 6
 L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren
1757181_0003.png
Skatteansættelsen vil som i dag skulle genoptages ordinært for indkomståret 2015 og
2016.
Da de nye regler har virkning for indkomståret 2017, selvom det ikke er det tidligste år,
der kan genoptages, vil skatteansættelsen for 2017 kunne genoptages efter de nye regler.
Værdien primo 2017 skal herefter ansættes til anskaffelsessummen fra 2013 med tillæg af
gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår, herunder gevinst og tab med-
regnet i forbindelse med den ordinære genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016.
Eksempel 1:
Et værdipapir er anskaffet i 2013 til 500.000 kr., og skatteyderen har anvendt realisations-
princippet. Værdipapiret er herefter solgt i 2018 for 475.000 kr. I begyndelsen af 2019
konstateres det, at gevinst og tab skulle opgøres efter lagerprincippet.
Værdiudviklingen på værdipapiret igennem årene og genoptagelse og beskatningen efter
de gældende bestemmelser henholdsvis de nye regler fremgår af
boks 1.
Boks 1. Eksempel 1
Skattegrundlag
efter gældende
regler
Skattegrundlag
efter forslaget
År
Værdi primo
Værdi ultimo
Gevinst/tab
2013
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
500.000
500.000
450.000
400.000
425.000
450.000
500.000
450.000
400.000
425.000
450.000
475.000
0
-50.000
-50.000
25.000
25.000
25.000
-25.000
-50.000
25.000
25.000
25.000
25.000
-50.000
25.000
-25.000
25.000
-25.000
Skatteyderen har i 2018 selvangivet et tab på 25.000 kr., som er værdipapirets salgssum på
475.000 kr. i 2018 fratrukket anskaffelsessummen på oprindeligt 500.000 kr. Det selvan-
givne tab vil imidlertid efter de gældende regler skulle tilbageføres, og i stedet ville beskat-
ningen inden for fristen for ordinær genoptagelse skulle ske i de enkelte år ud fra lager-
princippet. Der ville herefter ske beskatning af i alt 25.000 kr., selvom der samlet set i
ejertiden var lidt et tab på 25.000 kr.
Efter de foreslåede regler vil skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 fortsat
skulle ske efter de gældende regler for ordinær genoptagelse, dvs. gevinst og tab skal op-
gøres efter lagerprincippet. For indkomståret 2017 skal værdien primo ansættes til den
oprindelige anskaffelsessum på 500.000 kr. med fradrag af tab medregnet i tidligere år
(50.000 kr. fra 2015) og med tillæg gevinst beskattet i tidligere år (25.000 kr. fra 2016). For
indkomståret 2017 vil der derfor skulle ske beskatning af forskellen mellem den nye værdi
Side 3 af 6
 L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren
1757181_0004.png
primo på 475.000 kr. og værdien ultimo på 450.000 kr., dvs. der vil skulle medregnes et
tab i året på 25.000 kr. For indkomståret 2018 vil skatteyderen skulle beskattes efter lager-
princippet af en gevinst på 25.000 kr.
Samlet vil skatteyderen således efter de nye regler have et fradrag på 25.000 kr. i årene
2015-2018, svarende til det tab, der er konstateret i ejertiden.
Eksempel 2:
Tilsvarende vil de foreslåede bestemmelser sikre, at genoptagelse ikke vil resultere i dob-
beltfradrag,
jf. boks 2.
Boks 2. Eksempel 2
Skattegrundlag
efter gældende
regler
Skattegrundlag
efter forslaget
År
Værdi primo
Værdi ultimo
Gevinst/tab
2013
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
500.000
550.000
575.000
500.000
525.000
500.000
550.000
575.000
500.000
525.000
500.000
525.000
50.000
25.000
-75.000
25.000
-25.000
25.000
25.000
-75.000
25.000
-25.000
25.000
-50.000
-75.000
25.000
50.000
25.000
25.000
For indkomståret 2015 vil skatteyderen efter de gældende regler blive beskattet af et tab
på 75.000 kr., og for indkomståret 2016 af en gevinst på 25.000 kr. For indkomståret
2017 kan værdien primo indkomståret efter de foreslåede bestemmelser ansættes til an-
skaffelsessummen på 500.000 kr., fratrukket tabet på 75.000 kr. medregnet i 2015, og til-
lagt gevinsten på 25.000 kr. fra 2016. Værdien primo 2017 vil herefter skulle ansættes til
450.000 kr. Værdien ultimo 2017 er på 500.000 kr. Der vil således for indkomståret 2017
være en gevinst til beskatning på 50.000 kr. For indkomståret 2018 vil skatteyderen skulle
beskattes efter lagerprincippet af en gevinst på 25.000 kr.
Samlet vil skatteyderen således efter de nye regler blive beskattet af en gevinst på 25.000
kr. i årene 2015-2018, svarende til den gevinst, der er konstateret i ejertiden.
Retssikkerhedsmæssige betragtninger
Bech-Bruun anfører, at baggrunden for lovforslaget er Landsskatterettens afgørelser refe-
reret i SKM 2014.860 LSR og SKM 2015.124 LSR, hvor Landsskatteretten kom frem til,
at SFL §§ 26, stk. 7, og 27, stk. 4, i deres nuværende form ikke omfatter lagerbeskattede
værdipapirer og finansielle kontrakter. Dette førte i begge afgørelser til, at borgerne i de
pågældende sager blev dobbeltbeskattet.
Side 4 af 6
 L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren
1757181_0005.png
Der henvises til, at hensigten med de foreslåede justeringer dermed er at præcisere, at be-
stemmelserne omfatter lagerbeskattede værdipapirer og finansielle kontrakter, således at
dobbeltbeskatning (og dobbelt fradrag) kan undgås. Lovforslaget bygger dermed tilsynela-
dende på den forudsætning, at Landsskatterettens afgørelser refereret i SKM 2014.860
LSR og SKM 2015.124 LSR er korrekte.
Bech-Bruun påpeger, at dette imidlertid langt fra er sikkert og henviser til, at de to afgø-
relser har været genstand for omfattende kritik fra bl.a. FSR og Danske Advokater, der er
af den klare opfattelse, at de to afgørelser er udtryk for en fejlagtig retsanvendelse og skyl-
des misforståelse af grundlæggende regnskabsprincipper om opgørelse efter lagerprincip-
pet. Da de verserende sager vil kunne ende ved domstolene, er det endnu ikke endeligt
fastslået, om de to afgørelser fra Landsskatteretten er korrekte.
Problemet er efter Bech-Bruuns opfattelse endvidere, at lovforslaget (og antagelsen heri
om, at de to afgørelser fra Landsskatteretten er korrekte) er et vigtigt fortolkningselement,
når domstolene senere skal tage stilling til, om Landsskatterettens afgørelser er korrekte,
og at lovforslaget i den nuværende form støtter det synspunkt, at der i SFL §§ 26, stk. 7,
og 27, stk. 4, ikke er hjemmel til at undgå dobbeltbeskatning. Der henvises til, at Lands-
skatteretten i en afgørelse af 16. marts 2017, j. nr. 14-1968901, bl.a. har støttet sit resultat
om, at der skal ske dobbeltbeskatning, på, at det i bemærkningerne til udkastet til lov-
forslaget fremgår, at bestemmelserne, ikke omfatter lagerbeskattede finansielle kontrakter
og lagerbeskattede fordringer og gæld.
Ifølge Bech-Bruun bliver det dermed mere vanskeligt for de borgere, der har verserende
sager om dobbeltbeskatningen, at få medhold ved domstolene i, at der i de nuværende
regler er hjemmel til at undgå dobbeltbeskatning.
På denne baggrund mener Bech-Bruun, at lovforslaget enten bør tillægges tilbagevirkende
kraft, således at justeringerne af SFL §§ 26, stk. 7, og 27, stk. 4, også får virkning for
gamle indkomstår, eller
–
alternativt
–
at det i lovforslaget klart præciseres, at der ikke
med forslaget er taget stilling til, om Landsskatterettens afgørelser refereret i SKM
2014.860 LSR og SKM 2015.124 LSR er korrekte.
Kommentar
Hensigten med de foreslåede justeringer af SFL §§ 26, stk. 7, og 27, stk. 4, er at sikre, at
dobbeltbeskatning henholdsvis dobbeltfradrag fremadrettet kan undgås.
Der er ikke herved taget stilling til, om Landsskatterettens afgørelser refereret i SKM
2014.860 LSR og SKM 2015.124 LSR vil kunne tilsidesættes, herunder udfaldet af verse-
rende sager om fortolkningen af de gældende bestemmelser. Sådanne sager kan derfor vi-
dereføres uagtet det fremsatte lovforslag.
Herudover vil den skattepligtige, hvis det ønskes, kunne anmode om genoptagelse efter
de nye regler fra indkomståret 2017. Hvis der senere opnås medhold i en verserende
Side 5 af 6
 L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Bech-Bruun, til skatteministeren
1757181_0006.png
klage- eller retssag, der er videreført uagtet genoptagelsen, vil skatteansættelsen herefter
skulle genoptages på grundlag heraf.
De foreslåede regler kan tidligst anvendes for indkomståret 2017, og der vil dermed ikke
kunne ske genoptagelse efter de nye regler for skatteansættelser vedrørende tidligere ind-
komstår. Der er således ikke tale om lovgivning med tilbageværende kraft, men om bereg-
ningstekniske regler for opgørelsen af skatteansættelsen, der skal sikre, at der sker beskat-
ning af den gevinst henholdsvis det tab, der er konstateret i ejertiden.
Side 6 af 6