Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 45 til L 163 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 45:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. maj 2017 fra Julie Mejl-
Dincer, jf. L 163 - bilag 17.
Svar:
26-årsreglen gjorde det muligt at undtage for tilknytningskravet i sager om fami-
liesammenføring. Nu hvor 26-årsreglen ikke længere finder anvendelse som følge
af Biao-dommen, er det blevet sværere for udlandsdanskere at vende hjem med
deres udenlandske familie.
Jeg har ønsket at finde en måde at afbøde de uhensigtsmæssige konsekvenser af
ophævelsen af 26-årsreglen.
Den model, som er vedtaget med L 163, vurderes at være forenelig med Dan-
marks internationale forpligtelser, samtidig med at jeg mener, at den løser en stor
del af den udfordring, som en ren ophævelse af 26-årsreglen udgør.
Jeg er derfor også tilfreds med, at L 163 er vedtaget. Men det er ikke ensbetyden-
de med, at jeg mener, at den vedtagne model løser alle de udfordringer, som en
ophævelse af 26-årsreglen udgør.
Den vedtagne model er midlertidig, således at opholdsordningen for medfølgende
familie til udlandsdanskere kun kommer til at gælde frem til den 1. juli 2018.
Regeringen vil i efteråret indkalde til politiske forhandlinger med det sigte at finde
en bredere og mere varig løsning på udlandsdanskernes udfordringer med at ven-
de hjem til Danmark med deres udenlandske familie.
29. maj 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
241557
Side
1/2