Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1746827_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
20. april 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 til L 163 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) og Josephine
Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26 til
L 163:
Er det ministerens vurdering, at det var i strid med det menneskeretslige
diskriminationsforbud, da man indførte tilknytningskravet med lov nr. 424 af 31.
maj 2000 og undlod danske statsborgere? Af lovforslag L 208 (1999-2000)
fre går, at ”Forslaget o , at ægtefællesa
e føri g ed herboe de perso er,
der ikke har dansk indfødsret, skal betinges af, at de pågældendes samlede
tilknytning til Danmark mindst svarer til de pågældendes samlede tilknytning til et
andet land, jf. herved afsnit 2, er efter regeringens opfattelse ikke i strid med de
nævnte diskriminationsforbud. Den forskellige behandling, som forslaget
indebærer mellem personer, der har dansk indfødsret, og udlændinge, er efter
regeri ge s opfattelse ikke udtryk for diskri i atio .”
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det er ministeriets
vurdering, at der ikke var grundlag i Menneskerettighedsdomstolens praksis for at
anse det for stridende mod diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14
sammenholdt med artikel 8, da man ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 indførte det
oprindelige tilknytningskrav, som ikke gjaldt for danske statsborgere.
Ministeriet bemærker herved, at vurderingen af tilknytningskravets forenelighed
med diskriminationsforbuddet i EMRK tog udgangspunkt i den daværende praksis
fra Menneskerettighedsdomstolen, navnlig Menneskerettighedsdomstolens dom
af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod UK (herefter
”Abdulaziz-do
e ”).
Menneskerettighedsdomstolen udtalte i denne dom fra 1985, at der i en
ægtefællesammenføringssag kan ske forskelsbehandling på baggrund af fødested.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6222
224805
Side
1/2
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, det er ministerens vurdering, at det var i strid med det menneskeretslige diskriminationsforbud, at Sverige indtil juli 2016 fritog sine egne statsborgere for det boligkrav og selvforsørgelseskrav, der blev stillet, når en indvandrer ønskede at få sin ægtefælle sammenført til Sverige, til udlændinge- og integrationsministeren
Menneskerettighedsdomstolen udtalte således bl.a. følgende:
”88.
The Court is unable to share the Commission's opinion. The aim cited by the
Government is unquestionably legitimate, for the purposes of Article 14 (art. 14). It is true
that a person who, like Mrs. Balkandali, has been settled in a country for several years
may also have formed close ties with it, even if he or she was not born there.
Nevertheless, there are in general persuasive social reasons for giving special treatment
to those whose link with a country stems from birth within it.
The difference of
treatment must therefore be regarded as having had an objective and reasonable
justification and, in particular, its results have not been shown to transgress the principle
of proportionality. This conclusion is not altered by the fact that the immigration rules
were subsequently amended on this point.
89. The Court thus holds that Mrs. Balkandali was not the victim of discrimination on the
grou d of birth.”
[Udlændinge- og Integrationsministeriets fremhævning].
Det var således vurderingen, at der kunne indføres en undtagelse til
tilknytningskravet for danske statsborgere.
Det bemærkes, at Højesteret ved en dom af 13. april 2005 i sag 533/2003 (1. afd.)
(trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2005, s. 2086) fandt, at den forskelsbehandling på
grundlag af indfødsret, som medførte, at det tilknytningskrav, der blev indført i
2000, alene fandt anvendelse over for herboende udlændinge og ikke over for
herboende personer med dansk indfødsret, ikke var i strid med
diskriminationsforbuddet i Menneskerettighedskonventionens artikel 14
sammenholdt med artikel 8.
Højesteret henviste herved til Menneskerettighedsdomstolens dom af 28. maj
1985 i Abdulaziz-sagen.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 8 til L 162 er det imidlertid Udlændinge-
og Integrationsministeriets vurdering, at det nu må antages at følge af
Menneskerettighedsdomstolens dom af 24. maj 2016 i Biao-sagen, at
Menneskerettighedsdomstolen i dag vil anse en undtagelse til tilknytningskravet
for danske statsborgere for ulovlig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2