Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 til L 163 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31 til
L 163:
Vil ministeren, som teknisk bistand, udarbejde ændringsforslag og tilhørende
bemærkninger der sikrer, at ordningen udvides til personer, der kan sikre en
tilsvarende indtjening som beløbsordningen uden at have kontrakt med en
dansk arbejdsgiver, således at f.eks. pensionister får mulighed for at flytte tilbage
til Danmark, hvis de kan forsørge sig selv?
Svar:
Det er vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser kan udarbejdes et ændringsforslag med det indhold, som spørgeren
skitserer.
Den opholdsordning, som regeringen foreslår, indebærer, at danske statsborgere,
der bor i udlandet, og som besidder særlige kvalifikationer, som Danmark har en
beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække, ligesom udlændinge (udenlandske
arbejdstagere) får en særlig lempelig adgang til at få deres familie med sig til
Danmark. Denne gruppe udlandsdanskere er kendetegnet ved at besidde særlige
kvalifikationer, som Danmark har en beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltræk-
ke, og de kan derfor ikke sammenlignes med andre danske statsborgere. De kan
derimod godt sammenlignes med udlændinge (udenlandske arbejdstagere), der
besidder tilsvarende beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, idet Danmark har en
tilsvarende beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække disse udenlandske ar-
bejdstagere.
Det er på den baggrund vurderingen, at det vil være usaglig forskelsbehandling
–
og derfor i strid med Danmarks internationale forpligtelser
–
hvis den foreslåede
nye opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse be-
skæftigelsesmæssige kvalifikationer også kommer til at omfatte medfølgende
familie til udlandsdanskere
uden
disse særlige beskæftigelsesmæssige kvalifikati-
oner. Det gælder, uanset at de pågældende f.eks. har en høj pension, indestående
formue el.lign.
21. april 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 6318
225569
Side
1/2