Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1744410_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 163 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til
L 163:
U der .beha dli ge af lovforslaget de 9. arts
sagde i istere : ”Når
man så ønsker at bruge beløbsordningen, som vi gør, for at stoppe hullet, for at
prøve at løse det her proble , å a ikke forskelsbeha dle”. Vil i istere
redegøre for, hvilke internationale forpligtelser der afholder Danmark fra at have
ét sæt regler for udenlandske statsborgere, der søger arbejde i Danmark på
baggrund af en vis indkomst, og et andet sæt regler for danske statsborgere, der
efter et langvarigt udlandsophold bosætter sig i Danmark sammen med en
ude la dsk ægtefælle, og der ed ”forskelsbeha dle” de to grupper?
Svar:
1.
Forud for Biao-do
e fa dt de
ægtefællesammenføringssager.
såkaldte ”
-årsregel”
a ve delse i
11. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 5720
221366
26-årsreglen tog hensyn til bl.a. udlandsdanskeres adgang til at få deres
udenlandske ægtefælle med til Danmark, idet den betød, at bl.a.
udlandsdanskere, der havde haft dansk statsborgerskab i mindst 26 år, helt kunne
undtages fra tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Flertallet i Menneskerettighedsdomstolens Storkammer fandt som bekendt i Biao-
sagen, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for indirekte
forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har fortolket Biao-
dommen således, at 26-årsreglen ikke længere finder anvendelse, jf. udlændinge-
og integrationsministerens brev af 27. juni 2016 til Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg (UUI Alm. del
–
bilag 215).
Endvidere har udlændinge- og integrationsministeren fremsat et lovforlag om
ophævelse af 26-årsreglen (L 162). Lovforslaget har til formål at følge op på Biao-
Side
1/4
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren er enig i, at man ved at anvende beløbsordningen forskelsbehandler udlandsdanskere i forhold til indtægt, til udlændinge- og integrationsministeren
dommen ved at fjerne det diskriminerende element
–
26-årsrelgen
–
i
udlændingelovens § 9, stk. 7.
En retstilstand, hvorefter 26-årsreglen ikke finder anvendelse, har konsekvenser
for muligheden for ægtefællesammenføring i Danmark for bl.a. personer med
dansk indfødsret, der bosætter sig i udlandet i en længere periode, idet disse
personer ikke vil være undtaget fra tilknytningskravet i medfør af 26-årsreglen, og
idet udlandsophold som hidtil indgår som ét blandt flere momenter i
tilknytningsvurderingen.
Jeg mener, at en sådan retstilstand er uholdbar.
Det gælder også
–
men ikke alene
–
i forhold til højtkvalificerede
udlandsdanskere, som kan blive afholdt fra at vende tilbage til Danmark, fordi de
ikke kan få deres udenlandske familie med til Danmark.
Jeg har derfor ønsket at finde en måde at afbøde de uhensigtsmæssige
konsekvenser af ophævelsen af 26-årsreglen.
Den model, jeg fremlægger i L 163, vurderes at være forenelig med Danmarks
internationale forpligtelser, samtidig med at jeg mener, at den løser en stor del af
den udfordring, som en ren ophævelse af 26-årsreglen udgør.
Hvis det var foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at justere
ordningen, således at der kunne suppleres med f.eks. krav om danskprøve mv. ift.
udlandsdanskeres ægtefæller, ville jeg meget gerne se på sådanne forslag. Jeg
ville også være indstillet på at udvide ordningen ift. visse udlandsdanskere, der
ikke opfylder betingelserne efter de gældende erhvervsordninger, hvis dette var
muligt efter Danmarks internationale forpligtelser.
Det er imidlertid vurderingen, at Danmarks internationale forpligtelser er til
hinder for, at den foreslåede nye opholdsordning for medfølgende familie til
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer justeres,
således at der efter ordningen stilles
forskellige
betingelser for udlandsdanskeres
henholdsvis udlændinges (udenlandske arbejdstageres) adgang til at få deres
udenlandske familie med til Danmark.
Det er således vurderingen, at det vil være en forudsætning for at justere
ordningen som nævnt ovenfor, at de pågældende justeringer finder anvendelse
både
over for udlandsdanskere
og
over for udenlandske arbejdstagere. Det
gælder uanset, om der er tale om lempelser eller skærpelser af ordningen.
Det er denne sammenhæng, som det i spørgsmålet anførte citat henviser til.
2.
I relation til baggrunden for vurderingen, som der spørges til, kan det oplyses,
at det navnlig er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
(diskriminationsforbuddet) sammenholdt med artikel 8 (retten til respekt for
Side
2/4
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren er enig i, at man ved at anvende beløbsordningen forskelsbehandler udlandsdanskere i forhold til indtægt, til udlændinge- og integrationsministeren
familielivet), der er relevant ved vurderingen af, om der kan indføres forskellige
betingelser for, at udlandsdanskere henholdsvis udlændinge (udenlandske
arbejdstagere) kan benytte udlændingelovens ordninger for medfølgende familie
til arbejdstagere.
Artikel 14 i EMRK indeholder et forbud mod diskrimination på baggrund af bl.a.
køn, race, religion eller politisk eller anden overbevisning. Bestemmelsen omfatter
både forbud mod direkte og indirekte diskrimination i forhold til de rettigheder og
friheder, der er omfattet af konventionen.
Ved vurderingen af, om der i en konkret situation foreligger forskelsbehandling,
skal det vurderes, om andre personer, der befinder sig i en sammenlignelig
situation, nyder en mere fordelagtig retsstilling, og hvis det er tilfældet, om der
foreligger en objektiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen.
Den foreslåede opholdsordning indebærer, at danske statsborgere, der bor i
udlandet, og som besidder særlige kvalifikationer, som Danmark har en
beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække, ligesom udlændinge (udenlandske
arbejdstagere) får en særlig lempelig adgang til at få deres familie med sig til
Danmark.
Den nævnte gruppe af udlandsdanskere er som anført kendetegnet ved at
besidde særlige kvalifikationer, som Danmark har en beskæftigelsesmæssig
interesse i at tiltrække, og de kan derfor
ikke
sammenlignes med andre danske
statsborgere, som bor i udlandet eller i Danmark.
Den nævnte gruppe af udlandsdanskere kan derimod godt sammenlignes med
udlændinge
(udenlandske
arbejdstagere),
der
besidder
tilsvarende
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, idet Danmark har en tilsvarende
beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække disse udenlandske arbejdstagere.
Det forhold, at udlandsdanskere og udlændinge (udenlandske arbejdstagere), der
opfylder betingelserne efter beløbsordningen hhv. positivlisten, er
sammenlignelige ift. den foreslåede opholdsordning, indebærer, at det vil udgøre
relevant forskelsbehandling efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8,
hvis der kun over for én af disse to grupper stilles supplerende betingelser ift.
adgangen til at få familie med til Danmark.
En sådan forskelsbehandling vil derfor alene være forenelig med EMRK, hvis
forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.
Det vil således være en forudsætning for at indføre en supplerende betingelse
over for den ene af grupperne, at der er en saglig begrundelse for, at betingelsen
alene stilles over for enten udlandsdanskere eller udenlandske arbejdstagere,
samt at forskelsbehandlingen er proportional.
Det er vurderingen, at det f.eks. vil være i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt
med artikel 8 alene over for én af grupperne at stille de betingelser, der er omtalt
Side
3/4
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren er enig i, at man ved at anvende beløbsordningen forskelsbehandler udlandsdanskere i forhold til indtægt, til udlændinge- og integrationsministeren
i spørgsmål nr. 10-12 til L 163, dvs. betingelser om garantistillelse, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 4, danskprøvekrav til den udenlandske ægtefælle, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 30, og krav om, at den udenlandske ægtefælle forud
for ansøgningen om opholdstilladelse har været på besøg i Danmark. Det
bemærkes, at det lægges til grund, at hensynet bag sidstnævnte krav
–
der
antages at være inspireret af praksis i relation til tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7
–
skulle være at fremme integrationen i Danmark af
den medfølgende ægtefælle.
3.
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at jeg mener, at lovforslaget udgør en
fornuftig løsning på en stor del af den udfordring, som det efter min opfattelse er,
at 26-årsreglen ikke finder anvendelse.
Lovforslaget er således med til at sikre, at ophævelsen af 26-årsreglen ikke bliver
en barriere for, at Danmark fortsat kan tiltrække højtkvalificerede
udlandsdanskere.
Det er ikke ensbetydende med, at jeg mener, at lovforslaget løser alle de
udfordringer, som en ophævelse af 26-årsreglen udgør.
Jeg vil derfor heller ikke udelukke, at der f.eks. kan blive tale om at se på
justeringer af bl.a. tilknytningskravet i forbindelse med en mere generel ændring
af ægtefællesammenføringsreglerne. Sådanne ændringer ligger dog uden for
rammen af det fremsatte lovforslag.
Jeg håber derfor, at der vil være politisk flertal for nu at løse den del, vi kan, med
dette lovforslag, således at vi hurtigst muligt kan hjælpe en gruppe
højtkvalificerede udlandsdanskere, der ønsker at komme hjem til Danmark.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
4/4