Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 24. marts 2017 (KIU L 160
–
spørgsmål 2) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren
bedes redegøre for økonomistyringen for lovforslaget, da man kan
frygte, at et stort økonomisk træk fra Provstiernes økonomi (både i forhold til
forsøgene og det forhold at provsterne skal tilføres ekstra præstelig bistand) og
Fællesfondens økonomi, hvilket igen kan føre til en forhøjelse af kirkeskatten.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 38730/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Svar:
Udgangspunktet i lovforslaget er, at deltagelse i forsøg skal finansieres lokalt af
de menighedsråd, der deltager i forsøg, jf. lovforslagets § 11, stk. 1. Det betyder,
at de direkte udgifter til samarbejdet, herunder systemmæssig understøttelse
m.v., som udgangspunkt finansieres af de deltagende menighedsråd i samar-
bejdet. Det er således en lokal prioritering og et lokalt valg at deltage i forsøg, jf.
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 1.
Dette er ligeledes udgangspunktet ved forsøg, hvor opgaver, kompetence og fi-
nansiering placeres hos provstiudvalget, idet det fremgår af bemærkningerne
til lovforslagets § 11, stk. 2, at ligningen for de menighedsråd, der deltager i så-
danne forsøg nedsættes tilsvarende som led i den almindelige budgetproces.
Det er korrekt, at placeringen af finansieringen af opgaver i provstiet, der tidli-
gere har været varetaget af menighedsrådet, kan medføre en udgift for provsti-
udvalget, som ligger ud over det beløb, menighedsrådet har brugt til opgaven.
Det kan særligt være tilfældet i opstartsfasen, hvor provstiudvalget evt. skal in-
vestere i nye systemer, nye medarbejder og ny ekspertise, herunder køb af
konsulentydelser eller kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere. Det
kan endvidere have betydning, at mange af menighedsrådets opgaver hviler på
en frivillig arbejdskraft. Dermed er der ikke er budgetteret med lønudgifter til
disse opgaver. Men når opgaven placeres i provstiudvalget, er der ikke længere
tale om frivillig varetagelse af opgaver, hvorfor de bliver forbundet med en
lønudgift. Stordriftsfordele kan evt. afhjælpe en del af denne problematik. Der
henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 2.
Det kan således ikke udelukkes, at et forsøg samlet set kan medføre en stigning
i den lokale kirkeskat, hvis det ikke kompenseres gennem besparelser eller ved
justering i ligningen til de pågældende menighedsråd.
Jeg vil i den forbindelse bemærke, at lokale udgifter til forsøg
–
og til andre lo-
kale opgaver
–
prioriteres og besluttes lokalt efter de almindelige bestemmel-
ser i lov om folkekirkens økonomi §§ 4
–
7 a. Ligningsbeløbet til provstiets kir-
kekasser og provstiudvalgskassen fordeles således mellem sognene/provstiet i
forhold til opgaver og aktiviteter og ikke i forhold til, hvor meget det enkelte
Dato: 3. april 2017