L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2016-17
L 160
Offentligt

Bilag til besvarelse af L 160 - spm. 1

Forventet forsøgskatalog 2017

Følgende forsøgsrammer forventes at blive udbudt i 2017:

1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiud-

valgskassen.

2. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstændig

juridisk enhed

–

Bevillingssamarbejdet.

3. Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selvstændig

juridisk enhed

–

Budgetsamrådsmodellen.

Dato:

Dokument nr. 40026/17

Sagsbehandler

CHJA/NAAG

4. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd om fælles

bygningsadministration og

–vedligeholdelse

om udlicitering af hele

eller dele af opgaven til ekstern leverandør.

5. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele el-

ler dele af bygningsadministrationen og

–vedligeholdelsen,

ansvaret

herfor (kompetencen) og finansiering heraf placeres i provstiudval-

get.

6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opga-

ver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiud-

valget.

7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde

–

Fra roller til ansvar og opgaver.

8. Forsøgsramme vedr. fælles kontaktperson for flere menighedsråds

personale.

Lovens grundlæggende præmis er frivillighed for menighedsrådene. Det er

således en forudsætning for deltagelse i forsøg, at det enkelte menighedsråd

ved simpelt flertal har truffet beslutning om dette.

Formålet med forsøgsloven er at sikre en systematisk erfaringsopsamling med

henblik på at sikre et validt grundlag for en evt. revision af den kirkelige lov-

givning. Derfor er det en forudsætning for igangsættelse af forsøg, at der i for-

bindelse med forsøgene foretages en evaluering. Evalueringen foretages ifølge

lovforslagets § 8 af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Der er ligeledes mulighed for, at forsøgene faciliteres både i forbindelse med

idéfasen og udførelsesfasen, således at der sikres en hensigtsmæssig under-

støttelse af de konkrete forsøg.

I forbindelse med de forsøgsrammer, der vedrører flytning af opgaver, kompe-

tence og finansiering mellem niveauer i folkekirken, vil der blive taget stilling

til tilsynsforpligtelsen.

I det følgende foretages en uddybende beskrivelse af de enkelte forsøgsram-

mer, som forventes udbudt i 2017.

Forsøg 1-3 beskrives mere uddybende, da der forventes at blive fastsat en kor-

tere ansøgningsfrist for dem end for de øvrige forsøgsrammer.

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Side 2

Ad 1

–

Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provsti-

udvalgskassen

En af de typer samarbejde, ministeriet har fået ansøgninger om de senere år, er

puljer i provstiudvalgskassen. Her ønsker man fx en pulje til strategiarbejde, en

generel anlægspulje eller en kirkekalkningspulje. En pulje på provstiniveau kan

sikre bedre prioritering af midler på tværs i provstiet og en fleksibel udbetaling

efter behov.

I denne forsøgsramme gives der mulighed for, at der i provstiudvalgskassen

oprettes en eller flere formålsbestemte puljer, der bestyres af provstiudvalget.

Puljens formål skal være defineret i en vedtægt. Formålet med puljen skal være

konkret. Det er således ikke tilstrækkeligt, at puljen skal anvendes til det kirke-

lige liv i sognet. Det er til gengæld tilstrækkeligt, hvis formålet fx er markering

af reformationsjubilæet eller en innovationspulje til nye initiativer, som ikke

var taget op i forbindelse med den ordinære budgetproces.

Puljen skal minimum være på 50.000 kr. om året for at kunne komme i be-

tragtning som til forsøg under denne forsøgsramme.

I forlængelse af prioriteringsarbejdet i provstiet er det muligt at prioritere be-

stemte områder. Ændringen giver provstiudvalg og menighedsråd mulighed

for at prioritere midlerne bedst muligt til de projekter, som bedst understøtter

provstiets målsætninger.

Puljen kan således anvendes til såvel forundersøgelser som konkrete projekter.

I den eksisterende ordning er det et krav, at den fulde bevillingsramme til drift

og konkrete bevillinger til anlægsprojekter bliver udmøntet til menighedsrå-

dene i budgetprocessen

–

og dermed senest den 15. september året før budget-

året. Det kræver, at konkrete tiltag skal være afklaret i løbet af budgetproces-

sen, eller at man alternativt bliver ”låst” efter forundersøgelsen, da man må

afvente næste budgetproces, inden resultatet af en forundersøgelse kan igang-

sættes. Det er målsætningen med forsøgsrammen at gøre denne proces mere

fleksibel, og hurtig.

Midlerne til puljen udbetales til provstiudvalgskassen. Udmøntningen til de

konkrete projekter kan ske på to måder:

1. Midlerne overføres efter ansøgning fra menighedsrådene til kirkekas-

sen, som afholder udgifterne.

2. Udgifterne afholdes af provstiudvalgskassen.

Model 1 sikrer gennemsigtigheden i det enkelte menighedsråds regnskab, da

udgiften kommer til at fremgå sammen med alle menighedsrådets øvrige udgif-

ter. Desuden vil det være muligt at fradrage moms i kirkekassen

–

dette er

(normalt) ikke muligt i provstiudvalgskassen.

Model 2 er den administrativt enkleste, da der ikke skal overføres penge mel-

lem to kasser.

Dokument nr. 40026/17

Kontoplanen for folkekirkens lokale kasser vil blive tilpasset, så den passer til

begge modeller.

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Hvor menighedsrådenes rammebevilling til drift og bevillinger til anlæg fast-

sættes af provstiudvalget, er dette ikke tilfældet for puljen. Rammen for puljen

fastsættes i stedet af menighedsrådene på budgetsamrådet med stemmeflertal

(simpelt flertal) blandt de fremmødte menighedsrådsrepræsentanter. Det er en

forudsætning, at mindst halvdelen af menighedsrådsrepræsentanterne er til-

stede. Menighedsrådene tager altså stilling til puljens størrelse.

Menighedsråd, som ikke deltager i puljesamarbejdet, skal således på budget-

samrådet være med til at tage stilling til puljens størrelse. Provstiudvalget har

ikke adgang til at ændre puljens størrelse.

Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,

stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-

valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-

til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-

getproces. Det vil sige, at ved et tilsvarende aktivitetsniveau er der ikke nye

ligningsmidler i spil. I den forbindelse skal det nævnes, at det er provstiudval-

get eller det besluttende budgetsamråd, som træffer beslutning om størrelsen

på ligningsbeløbet til den enkelte kirkekasse.

Menighedsråd, som ikke ønsker at deltager i puljesamarbejdet, kan ikke tvinges

til at deltage. Menighedsråd som ikke deltager, skal således som del af den lø-

bende budgetproces have tildelt midler efter den normale proces.

Afhængigt af udbetalingsmodellen vil regnskabet for projekterne indgå i regn-

skabet for provstiudvalgskassen eller kirkekassen.

Ad 2 og 3

–

Forsøgsramme vedr. organisering af samarbejder som selv-

stændig juridisk enhed hhv. bevillingssamarbejdet og budgetsamråds-

modellen

Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at kunne arbejde som en selv-

stændig juridisk enhed med bl.a. eget cvr-nummer og momsregnskab, egen

arbejdsgiver i FLØS samt adgang til at udarbejde budget og regnskab i Økono-

miportalen (altså en sidestilling med menighedsrådene).

Det er hensigten at udbyde to modeller, hvor menighedsrådenes overordnede

ansvar for prioriteringen af midler til samarbejdet fastholdes samtidig med, at

der skabes bedre indsigt/transparens i samarbejdets økonomi gennem selv-

stændigt budget og regnskab i Økonomiportalen.

Ad 2 - Bevillingssamarbejdet

Med denne forsøgsramme bliver der mulighed for, at:

1. Samarbejder med en samlet omsætning på over 1.000.000 kr. og mindst 2

årsværk kan oprettes som selvstændig juridisk enhed i den folkekirkelige

struktur. Den fastsatte størrelse på beløbet og antallet af årsværk vil indgå

som en del af evalueringen af forsøgsrammen i forhold til, om disse er hen-

sigtsmæssige i forhold til samarbejdernes karakter.

Side 3

Dokument nr. 40026/17

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Der er krav om en selvstændig bestyrelse for samarbejdet. Bestyrelsen skal

bestå af minimum 2/3 læge menighedsrådsmedlemmer, som repræsente-

rer de i samarbejdet deltagende menighedsråd. Herudover kan præster fra

de deltagende menighedsråd indgå i bestyrelsen, ligesom sagkyndige med-

lemmer, der er medlemmer af folkekirken, kan indgå.

2. Menighedsrådene kan yde en driftsbevilling til samarbejder månedsvist

eller kvartalsvist. Udbetalingen bogføres som et samlet beløb i kirkekas-

sens regnskab. Specifikationen sker i samarbejdets regnskab. Menigheds-

rådene udarbejder bevillingsbrevene, hvor den forventede udbetaling til

samarbejdet fastlægges. Anlægsarbejder skal fortsat godkendes af provsti-

udvalget og bevilges igennem et eller flere af menighedsrådene som delta-

ger i samarbejdet.

Menighedsrådet sikres med denne model fortsat kontrol med midlerne, men

bogføring og opfølgning gøres lettere, da der kun skal bogføres et beløb pr.

udbetaling i kirkekassen.

Hvis flere menighedsråd bevilger midler til samarbejdet, er det nødvendigt at

holde et eller flere koordinerende møder mellem menighedsrådene, hvor øko-

nomien fastlægges. Kirkeministeriet er indstillet på, at finansiering fortsat kan

ske via én kirkekasse, hvis det ønskes, og det vurderes mest hensigtsmæssigt af

praktiske grunde, men anbefaler, at udgiften fordeles på alle deltagende kirke-

kasser.

Menighedsrådet har, hvis der bliver behov for besparelser, fortsat mulighed for

at ændre bevillingen til samarbejdet. Dette vil få betydning for samarbejdets

drift og kan nødvendige gøre, at samarbejdet tilpasser sit budget. Ændringen

vil dog i disse tilfælde være udtryk for menighedsrådets direkte prioritering. I

tilfælde af flere deltagende menighedsråd i samarbejdet, skal ændringer i bevil-

lingen koordineres.

Samarbejdet kvalificeres til at få status som selvstændig juridisk enhed, og op-

rettes med eget cvr-nummer, eget momsregnskab, egen arbejdsgiver i FLØS

m.v. Desuden får samarbejdet adgang til at udarbejde budget og regnskab i

Økonomiportalen.

Der er tale om en sidestilling med menighedsrådene på den administrative

front. Provstiudvalgets kompetencer til at fastsætte rammer for driftsudgifter

og bevillinger til anlæg berøres ikke. Repræsentanter for samarbejdet deltager

dog kun i budgetsamrådet med observatørstatus.

Det er således centralt i bevillingsmodellen, at det fortsat er menighedrådet,

som prioriterer samarbejdets økonomi og midlerne på tværs af aktivitetsom-

råder. Bestyrelsen for samarbejdet skal herefter udarbejde budget inden for

rammerne af det, som menighedsrådene stiller til rådighed.

Samarbejdet skal således udarbejde budget parallelt med menighedsrådene,

aflevere kvartalsrapporter parallelt med menighedsrådene og aflevere års-

regnskab parallelt med menighedsrådene.

Side 4

Dokument nr. 40026/17

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber gøres tilgængelige for de delta-

gende menighedsråd løbende, så der løbende kan træffes beslutninger om

samarbejdet

–

herunder om samarbejdet skal bruge af opsparede midler m.v.

Regnskabet aflægges i Økonomiportalen efter samme principper som menig-

hedsrådene. Placeringen af regnskabet i Økonomiportalen giver samlet over-

blik og gør det muligt for provstiudvalget at lave sammenstillinger på tværs i

forhold til fx kirkegårdens aktiviteter og sammenholde med andre kirkegårde

inden for provstiet.

Regnskabet for samarbejdet offentliggøres på sogn.dk.

Ad 2

–

Budgetsamrådsmodellen

Side 5

Dokument nr. 40026/17

Med denne forsøgsramme bliver der mulighed for, at:

1. Samarbejder med en samlet omsætning på over 1.000.000 kr. og mindst 2

årsværk tilknyttede mandetimer kan oprettes som selvstændig juridisk en-

hed i den folkekirkelige struktur. Den fastsatte størrelse på beløbet og an-

tallet af årsværk vil indgå som en del af evalueringen af forsøgsrammen i

forhold til, om disse er hensigtsmæssige i forhold til samarbejdernes karak-

ter.

Der er krav om en selvstændig bestyrelse for samarbejdet. Bestyrelsen skal

bestå af minimum 2/3 læge menighedsrådsmedlemmer, som repræsente-

rer de i samarbejdet deltagende menighedsråd. Herudover kan præster fra

de deltagende menighedsråd indgå i bestyrelsen, ligesom sagkyndige med-

lemmer, der er medlemmer af folkekirken, kan indgå.

2. Der indføres krav om, at beløb afsat til samarbejdet vedtages af menigheds-

rådene på budgetsamrådet ved stemmeflertal (simpelt flertal) blandt de

fremmødte menighedsrådsrepræsentanter. Det er en forudsætning, at

mindst halvdelen af menighedsrådsrepræsentanterne er tilstede. Beløbet

kan herefter ikke ændres af provstiudvalget

–

heller ikke selv om provsti-

udvalget fortsat har kompetencen til at fastsætte ligningsbeløbet til menig-

hedsråd, provstiudvalg og evt. 5 %-midler.

Med denne forsøgsramme bliver det muligt for menighedsrådene kun at skulle

forholde sig til samarbejdets økonomi én gang i løbet af året

–

i forbindelse

med budgetsamrådet. Det er løbende muligt for menighedsrådene at følge

samarbejdets økonomi via kvartalsrapporter og årsregnskab.

Samarbejdet kvalificeres til at få status som selvstændig juridisk enhed og op-

rettes med eget cvr-nummer, eget momsregnskab, egen arbejdsgiver i FLØS

m.v. Desuden får samarbejdet adgang til at udarbejde budget og regnskab i

Økonomiportalen.

Der er tale om en sidestilling med menighedsrådene på den administrative

front. Det er dog kun menighedsrådene, som deltager med stemmeret på bud-

getsamrådet. Repræsentanter fra samarbejdet kan deltage på budgetsamrådet

med taleret.

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Hvor menighedsrådenes rammebevilling til drift og bevillinger til anlæg fast-

sættes af provstiudvalget, er dette ikke tilfældet for samarbejdet. For samar-

bejdet fastsættes rammen i stedet af menighedsrådene på budgetsamrådet.

Menighedsrådene, også dem som ikke deltager i samarbejder, tager altså stil-

ling til samarbejdets økonomi på budgetsamrådet.

Der skal være stemmeflertal blandt de fremmødte menighedsrådsrepræsen-

tanter for det fastsatte beløb, jf. ovenfor. Selv om man ikke deltager i samarbej-

det, er man med til at tage stilling, da beløbet til samarbejdet efterfølgende ikke

er tilgængeligt for fordeling til menighedsrådenes kasser.

Provstiudvalget skal efter fastsættelse af beløbet sikre, at der kan udbetales et

ligningsbeløb svarende til det besluttede til samarbejdet. Provstiudvalget har

ikke adgang til at ændre beløbets størrelse.

Menighedsråd, som ikke ønsker at deltager i samarbejdet, kan ikke tvinges til at

deltage. Menighedsråd, som ikke deltager, skal således som del af den løbende

budgetproces have tildelt midler efter den normale proces.

I tråd med lovforslagets § 11, stk. 2, nedsættes ligningen til de menighedsråd,

der deltager, tilsvarende som led i den almindelige budgetproces. Det vil sige,

at ved et tilsvarende aktivitetsniveau er der ikke nye ligningsmidler i spil. I den

forbindelse skal det nævnes, at det er provstiudvalget eller det besluttende

budgetsamråd, som træffer beslutning om størrelsen på ligningsbeløbet til den

enkelte kirkekasse.

Ligningsbeløbet udbetales herefter direkte til samarbejdet uden menighedsrå-

denes mellemkomst - menighedsrådene har allerede truffet deres beslutning

på budgetsamrådet.

Samarbejdet skal herefter udarbejde budget parallelt med menighedsrådene,

aflevere kvartalsrapporter parallelt med menighedsrådene og aflevere års-

regnskab parallelt med menighedsrådene.

Regnskabet aflægges i Økonomiportalen efter samme principper som menig-

hedsrådene. Placeringen af regnskabet i Økonomiportalen giver samlet over-

blik og gør det muligt for provstiudvalget at lave sammenstillinger på tværs i

forhold til fx kirkegårdens aktiviteter og sammenholde med andre kirkegårde

inden for provstiet.

Regnskabet for samarbejdet offentliggøres på sogn.dk.

Budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber gøres tilgængelige for de delta-

gende menighedsråd løbende, så de på næste budgetsamråd kan træffe en vel-

underbygget beslutning om samarbejdets økonomi

–

herunder om samarbejdet

skal bruge af opsparede midler m.v.

Ad 4 - Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd om fælles

bygningsadministration og

–vedligeholdelse

om udlicitering af hele eller

dele af opgaven til ekstern leverandør

Mange menighedsråd oplever visse opgaver for tunge og tidskrævende og øn-

sker at placere dem i eksternt regi. Dette er der allerede mulighed for i dag.

Side 6

Dokument nr. 40026/17

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Bygningsadministration og

–vedligeholdelse

finansieres af de kirkelige kasser,

hvilket betyder, at menighedsråd kan samarbejde om at udbyde opgaven til en

ekstern leverandør i medfør af § 42 a i menighedsrådsloven. Hvis de ønsker

det, kan samarbejdet finansieres over provstiudvalgskassen jf. § 43 a. Der skal

udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, som skal offentliggøres på stiftets

hjemmeside.

Menighedsrådene beholder det fulde ansvar (kompetencen), og det er kun sel-

ve opgaven, der placeres ved ekstern leverandør. Ligning er altså ikke i spil i

forhold til denne forsøgsramme.

Ad 5 og 6- Forsøgsrammer vedr. samarbejde mellem menighedsråd om

flytning af opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering til

provstiudvalget

En af de opgaver, der er blevet peget på i denne forbindelse, er bygningsadmi-

nistration og

–vedligeholdelse.

I forsøgsrammen afprøver menighedsråd at

samarbejde om udlicitering til ekstern leverandør af hele eller dele af byg-

ningsadministrationen og -vedligeholdelsen.

Udfordringen er imidlertid, at nogle menighedsråd ikke er bevidste om denne

mulighed eller finder, at det er for besværligt at give sig i kast med. Derfor har

denne forsøgsramme til formål at synliggøre muligheden for at placere opgaver

ved en ekstern leverandør.

Side 7

Dokument nr. 40026/17

I forbindelse med kampagnen ”Bort med kirkebøvlet, Bertel” er der kommet

forslag om, at man ændrer reglerne vedr. samarbejde mellem menighedsråd,

således at menighedsråd får mulighed for at flytte nogle eller alle administrati-

ve opgaver (økonomi, bygningsadministration og -vedligeholdelse og persona-

leadministrationen), ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering til prov-

stiudvalget, så der frigøres ressourcer til de kirkelige opgaver. Der er konkret

blevet peget på, at det vil være relevant at kunne placere opgaver m.v. i prov-

stiudvalget.

Ad 5 - Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller

dele af bygningsadministrationen og

–vedligeholdelsen,

ansvaret herfor (kom-

petencen) og finansiering heraf placeres i provstiudvalget.

I de konkrete forsøg afprøver enkelt-menighedsråd og samarbejdende menig-

hedsråd en organisationsform, hvor de placerer hele eller dele af bygningsad-

ministrationen og

–vedligeholdelsen,

ansvaret herfor (kompetencen) og finan-

sieringen heraf i provstiudvalget.

Der kan enten være tale om hele bygningsadministrationen og

–

vedligeholdelsen eller dele heraf, såsom:



Kirker

Præsteboliger

Landbrugsejendomme

Sognegårde

Øvrige bygninger

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,

stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-

valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-

til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-

getproces. Menighedsrådet tildeles derved ikke midler til at løfte de nævnte

opgaver, da de varetages af provstiudvalget.

Udgangspunktet for forsøg med flytning af opgaver m.v. er enighed mellem

menighedsråd og provstiudvalg. Forsøgslovgivningen betyder dog, at provsti-

udvalget

–

ved uenighed - bliver forpligtet til at deltage i forsøget, hvis mindst

30 pct. af provstiets menighedsråd ønsker at samarbejde med provstiudvalget.

Ad 6 - Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver,

ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget

I de konkrete forsøg afprøver enkelt-menighedsråd og samarbejdende menig-

hedsråd en organisationsform, hvor menighedsrådene placerer administrative

opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering i provstiet. Det kan

f.eks. være opgaver som:



Økonomi

Bygningsadministration og vedligeholdelse

Personaleområdet

Side 8

Dokument nr. 40026/17

Hvis menighedsråd placerer alle administrative opgaver m.v. hos provstiudval-

get, har menighedsrådet alene ansvaret for de kirkelige aktiviteter og dermed

også budget- og regnskabskompetence for disse.

Provstiudvalget kan ved denne model overtage arbejdsgiveransvaret for me-

nighedsråd.

Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til forsøg i medfør af § 3,

stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos provstiud-

valget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen-

til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-

getproces. Menighedsrådet tildeles derved ikke midler til at løfte de nævnte

opgaver, da de varetages af provstiudvalget. Menighedsråd har dog ansvar for

budget og aflægning af regnskab for de midler, der budgetteres til kirkelige

aktiviteter, og som afholdes af kirkekassen.

Udgangspunktet for forsøg med flytning af opgaver m.v. er enighed mellem

menighedsråd og provstiudvalg. Forsøgslovgivningen betyder dog, at provsti-

udvalget

–

ved uenighed - bliver forpligtet til at deltage i forsøget, hvis mindst

30 pct. af provstiets menighedsråd ønsker at samarbejde med provstiudvalget.

Ad 7 og 8

–

Intern organisering af menighedsrådets opgaver

I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring af, hvordan me-

nighedsråd skal organisere sig internt. Der skal vælges en formand, en næst-

formand, en sekretær, en kasserer og en kontaktperson. Og der skal nedsættes

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

et kirke- og kirkegårdsudvalg og et præstegårdsudvalg, hvis man er flere me-

nighedsråd, der har fælles præst.

Internt i menighedsrådet kan der imidlertid være stor forskel på, hvor de en-

kelte medlemmers interesser og faglighed ligger, hvorfor det er relevant at

undersøge, om man kan skabe større fleksibilitet i forhold til den interne orga-

nisering i de enkelte menighedsråd.

Ad 7 - Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde

–

Fra

roller til ansvar og opgaver

Side 9

Dokument nr. 40026/17

Med denne forsøgsramme bliver det muligt for menighedsrådene at vælge mel-

lem følgende modeller for en interne organisering:

A) Bestyrelsesmodellen med professionel forvaltning

Modellen forudsætter en administrativ ledelse/forvaltning, som gennemfører

menighedsrådets beslutninger. Formandsposten og næstformandsposten bibe-

holdes. Herudover er det frivilligt, hvor menighedsrådet placerer opgaverne,

som ligger under menighedsrådet ansvar. Denne model giver menighedsrådene

mulighed for at f.eks. kontaktperson, sekretær, kirkeværge, kasserer ikke skal

vælges, men at opgaverne i stedet placeres, som menighedsrådet ønsker. Den

administrative ledelse refererer til formanden for menighedsrådet.

Modellen kan forbedre praksis i store sogne, hvor de mange enkeltmandspo-

ster i menighedsrådet skygger for, at menighedsrådet træffer de politiske be-

slutninger, som gennemføres af medarbejdere.

B) Bestyrelsesmodel med arbejdende udvalg.

I bestyrelsesmodellen med arbejdende udvalg anvender menighedsrådet ud-

valg til at tage ansvaret for/udføre opgaverne vedrørende udvalgte områder

inden for menighedsrådets opgaver/ansvar. Det kan være nedsættelse af et

eller flere udvalg, herunder bl.a. administrationsudvalg (evt. delt op i økonomi-

udvalg og personaleudvalg) og kirkeudvalg.

Forenklingen i forhold til den nuværende lovgivning er, at udvalgene under

menighedsrådene bidrager til at løse opgaverne i fællesskab, og at det fx er et

personaleudvalg/forretningsudvalg og ikke en enkelt kontaktperson, der står

alene med opgaverne med fx mange ansatte/arbejdspladser.

Modellen tilgodeser, at menighedsrådsmedlemmerne kan blive medlem af de

udvalg, som de finder mest interessante. Det vil sige, at menighedsrådsmed-

lemmer potentielt set kan blive friholdt for specifikke opgaver og ansvar.

I denne model kan det afprøves, hvor meget kompetence menighedsrådet vil og

kan delegere til et udvalg.

Det samlede menighedsråd fastsætter budgetrammen for de enkelte udvalg.

Hvert udvalg har kompetencen for sit område. Det er fortsat det samlede me-

nighedsråd, der aflægger regnskab.

C) Formands/næstformandsmodellen

L 160 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at ikrafttrædelsesdatoen er forslået til den 1. maj, til kirkeministeren

Notat

Formands/næstformandsmodellen er en model for mindre menighedsråd i

små sogne, hvor de samlede opgaver er af meget lille omfang. Menighedsrådet

har ansvaret for de områder, som i dag reguleres af roller/funktioner, men de

konkrete opgaver, som ansvaret medfører, udføres af formand/næstformand.

Forenklingen sker ved, at to enkeltpersoner kan varetage de meget få opgaver,

det lille sogn har. Et eksempel er fx, at de samlede opgaver omkring sekretær,

kirkeværge mm. kan være af så begrænset omfang, at det ikke giver mening, at

der skal vælges til disse poster. De øvrige menighedsrådsmedlemmer kan i

stedet anvende deres ressourcer på at få kirkens liv og vækst på dagsordenen.

Målgruppe:

Nogle sogne har allerede en praksis, som svarer til de ovennævnte modeller.

Målet er at skabe mulighed for at undgå dispensationer og lovliggøre denne

praksis, men også at gøre modellerne tilgængelige for sogne, der ikke selv har

haft idéerne og overskuddet til at tilrettelægge arbejdet på en anden måde end

lovgivningens hovedmodel.

Herudover vil der være menighedsråd, hvor lovgivning passer med den lokale

praksis. De er ikke umiddelbart i målgruppen.

Ad 8 - Forsøgsramme vedr. fælles kontaktperson for flere menighedsråds per-

sonale

I konkrete forsøg under denne forsøgsramme afprøves en model, hvor et me-

nighedsråd vælger en kontaktperson, som efter aftale med andre menigheds-

råd også er kontaktperson for deres ansatte. Denne kontaktperson varetager

kontaktpersonens opgaver på vegne af de enkelte menighedsråd. Det betyder,

at de øvrige menighedsråd ikke behøver at vælge en kontaktperson, men at de

enkelte menighedsråd fortsat har ansvaret for deres ansatte.

Menighedsrådene samarbejder i konkrete forsøg under denne forsøgsramme

ikke om personale, men har fortsat hver deres personale. Dermed kan en kon-

taktperson, der er valgt i et af menighedsrådene, udfylde funktionen for flere

menighedsråds personale.

I forsøgsrammen er der fokus på den funktion (opgaven), som kontaktperso-

nen har i forhold til personaleledelsen, og ikke på rollen som arbejdsgiver

(kompetencen), som stadig ligger hos hvert menighedsråd.

Side 10

Dokument nr. 40026/17