Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 155
Offentligt
1755036_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 155 stillet af udvalget den 8. maj
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S)
Spørgsmål:
Ministeren bedes skematisk redegøre for, hvor lovforslaget i sin imple-
mentering af det nye direktiv tilbageruller i forhold til den nugældende
implementering. Herunder bedes skematisk redegjort for, på hvilken må-
de den nugældende implementering af direktiverne, går længere end de
minimumskrav der er i direktiverne.
Svar:
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været fokus på at
sikre, at lovforslaget som udgangspunkt ikke går videre end EU-
direktiverne foreskriver, medmindre der er særlige grunde, som taler her-
for. Hensynet er ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder.
På den baggrund er der identificeret 13 regler, som ikke foreslås videre-
ført med lovforslaget. Herudover er der identificeret 6 regler, der foreslås
videreført, selvom de går videre end direktiverne kræver, af hensyn til
bl.a. at sikre en tilstrækkelig investorbeskyttelse.
Nedenfor følger en oversigt over henholdsvis de regler, der foreslås fjer-
net med lovforslaget og de regler, der foreslås videreført.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Oversigt over regler, der går videre end EU-direktiverne, og som foreslås fjernet
1. Regler om god skik ophæves, da området dækkes af andre eksisterende regler.
2. Grænsen for prospektpligt hæves til 5 mio. euro, da regler om pligt til udarbejdelse af pro-
spekt for udbud på mellem 1 mio. og 5 mio. euro. ophæves.
L 155 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvor lovforslaget i sin implementering af det nye direktiv tilbageruller i forhold til den nugældende implementering, til erhvervsministeren
1755036_0002.png
2/3
3. Udsteder skal fremover give meddelelse om besiddelse af egne aktier, når andelen krydser
færre grænser end i dag.
4. Aktionærers meddelelse om aktiebesiddelser til Finanstilsynet skal fremover ske straks
dog senest 4 handelsdage efter, at transaktionen har fundet sted. I dag skal det ske straks.
5. Kravet om at tilbudsgiver ifm. et overtagelsestilbud skal udarbejde og få godkendt en til-
budsannonce ophæves. Endvidere ophæves fristen for afvikling af overtagelsestilbud.
6. Kravet om, at enhver, der ønsker at erhverve eller afhænde kvalificerede ejerandele i en
operatør af et reguleret marked, skal søge Finanstilsynet om tilladelse, ophæves.
7. Kravet om, at operatører af regulerede markeder skal kunne føre dokumentation for kon-
cerninterne transaktioner og have retningslinjer for bl.a. gennemførelsen af disse, ophæ-
ves.
8. Regler om interessekonflikter for medlemmer af en operatørs ledelse, ophæves, idet det
fremover vil indgå som en del af vurderingen af, hvorvidt et bestyrelsesmedlem agerer
uafhængigt.
9. Kravet om at et reguleret marked skal drives i aktieselskabsform ophæves. Endvidere op-
hæves kravet om, at selskabet skal have en aktiekapital på mindst 8 mio. kr. Fremover stil-
les krav om, at operatøren skal råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre
markedets velordnede funktion.
10. Regler om alternative markedspladser ophæves. Reglerne om storaktionærmeddelelser
samt overtagelsestilbud gælder i
dag for multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er), der dri-
ves som alternative markedspladser. Fremover kan operatøren af en MHF vælge, om reg-
lerne om storaktionærmeddelelser samt overtagelsestilbud skal gælde for den pågældende
MHF.
11. Regler om, at Finanstilsynet kan kræve, at såfremt en operatør af et reguleret marked dri-
ver accessorisk virksomhed, så skal denne virksomhed udøves i et datterselskab, ophæves.
12. Reglerne, om sletning af handel med værdipapirer efter anmodning fra udstederen, ophæ-
ves. Operatøren skal i stedet regulere spørgsmålet om sletning i operatørens interne ret-
ningslinjer.
13. Reglen om, at sikkerhedsstillerens egne aktier ikke kan bruges som
sikkerhedsstillelse, ophæves. Det bliver fremover muligt.
Oversigt over regler, der går videre end EU-direktiverne, og som foreslås videreført
1. Kravet om, at det er en betingelse for at opnå fritagelse for et obligatorisk overtagelsestil-
bud, at der som resultat af et frivilligt tilbud opnås mere end halvdelen af stemmerettighe-
derne i målselskabet.
2. Kravet om ligebehandling i tilfælde af overtagelsestilbud.
3. Kravet om, at alle dokumenter i forbindelse med et overtagelsestilbud skal udarbejdes på
dansk.
4.
Kravet om flagning, når en kapitalejers besiddelse af andelen af selskabskapitalen og
stemmerettighederne krydser grænseværdierne 90 pct. og 2/3.
5. Kravet om, at såfremt en virksomhed ønsker at offentliggøre børsmeddelelser alene på en-
gelsk, skal dette godkendes på en generelforsamling.
6. Kravet om, at Finanstilsynet forudgående skal godkende en markedsoperatørs aftaler om
outsourcing. Kravet lempes dog til en forpligtelse om blot forudgående at underrette Fi-
nanstilsynet.
L 155 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvor lovforslaget i sin implementering af det nye direktiv tilbageruller i forhold til den nugældende implementering, til erhvervsministeren
3/3
For så vidt angår de 6 regler, der foreslås videreført, er de alle tilsvarende
eller mindre byrdefulde end Sverige,
Holland, Tyskland og UK’s
regler
på området.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen