Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1743243_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 154 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til
L 154:
Er ministeren enig i, at dette forslag vil betyde, at antallet af borgere, som lever i
Danmark uden fulde rettigheder vil vokse? Er det positivt, at en større gruppe
borgere i Danmark lever her uden fulde rettigheder?
Svar:
1.
Tidsubegrænset opholdstilladelse er som udgangspunkt en betingelse for at
opnå dansk statsborgerskab, der bl.a. er en forudsætning for, at man kan få
udstedt dansk nationalitetspas og stemme ved folketingsvalg.
Tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere i visse tilfælde en betingelse for at
opnå familiesammenføring.
Jeg er derfor enig i, at lovforslaget, der går ud på at skærpe reglerne for
tidsubegrænset opholdstilladelse, har betydning for andre rettigheder, herunder
adgangen til dansk statsborgerskab og familiesammenføring.
2.
Det er helt grundlæggende regeringens opfattelse, at muligheden for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium.
Derfor er det også et område, hvor vi
inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser
skal stille høje krav til udlændinges evne og vilje til at
integrere sig i det danske samfund.
Jeg mener, at det er helt rimeligt, at vi stiller høje krav, der så vidt muligt sikrer, at
kun udlændinge, der har vist, at de vil Danmark, tildeles tidsubegrænset
opholdstilladelse og på sigt eventuelt også statsborgerskab med de rettigheder,
der følger heraf.
8. april 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4906
216324
Side
1/2
L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om antallet af borgere, som lever i Danmark uden fulde rettigheder vil vokse m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det er ikke i sig selv et mål, at færre opnår fulde rettigheder. Men det er et mål, at
der skal stilles høje krav for at opnå fulde rettigheder i Danmark.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2